LORITA-1 2006 5. feltrapport

Alert 6. april, 2006

Fremsendt af Ron Verral og Trine Dahl-Jensen

Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS

Besøg i Grønland og ændring af arbejdsplaner

Den 6. april, 2006

Vejret i Alert: -26 grader om morgenen, sol, ingen vind. Midt på eftermiddagen -15 grader.

Vi havde ingen helikopterflyvninger på isen i dag. Vejret var pragtfuldt i Alert, men det var dårligt ved islejren. Hen på dagen blev vejret dog bedre på isen, og ved frokosttid fløj Twin Otteren ud til islejren med et læs brændstof. Den canadiske ekspeditionsleder Ruth Jackson fløj med til lejren for at besigtige den “drivende seismiske station”, som er blevet sat op ved lejren. Fra stationen sendes der hele tiden lydbølger ud i vandet fra nogle luftkanoner, der hænger i kabler under havisen. Lydbølgerne bevæger sig ned til havets bund og kastes tilbage fra de geologiske lag under havbunden. Disse reflekterede bølger opsamles fra mikrofoner (hydrofoner), der ligeledes hænger under havisen og er forbundet med stationen på overfladen. Når stationen, som er sat op i et telt på overfladen, flyder rundt med isen, så får vi hele tiden oplysninger om geologien under havbunden. Det eneste vi ikke kan styre, det er hvor stationen driver hen. Det bestemmer Moder Natur, men vi får data fra den rute stationen nu én gang driver langs. Stationen kører, men den er endnu ikke helt operationel. Luftkanonerne var oppe for at blive afprøvet, og hydrofonerne skal monteres under isen. Mens Ruth kiggede på stationen fløj Twin Otteren ud til tværlinien for at finde en landingsplads. Det lykkedes at lande på et sted, men positionen blev alligevel fravalgt på grund af dårlige isforhold.

Tilbage i Alert lettede en helikopter med kurs mod Grønland, hvor vejret var bedre. Om bord var den danske ekspeditionsleder Trine Dahl-Jensen fra GEUS. Trine skulle besøge en seismisk station ved Frankfield Bay i Nordgrønland på den anden side af Naresstrædet. Stationen måler jordskælv, og det er én ud af tre nye jordskælvsstationer, der i 2004 blev sat op i Nordgrønland som en meget tidlig start af LORITA-projektet. De registrerer alle, når der sker jordskælv et eller andet sted på kloden, fx i Indonesien eller i Japan. Bølgerne fra jordskælvene forplanter sig igennem jorden og registreres i Nordgrønland. Under vejs fra jordskælvet til de seismiske stationer vil de lokale forhold under stationerne sætte sit præg på signalet, og ved at isolere dette særpræg kan vi uddrage vigtige oplysninger om jordskorpens tykkelse i området. Trine fik tømt stationen for data og fik den omstillet, så den også kan følge med i de mange rystelser, der kommer fra de kommende sprængninger på isen i Polhavet.

Senere på dagen var vejret blevet bedre langs den sydlige højt prioriterede linie, den såkaldte “indre linie”, og morgendagens vejrudsigter for området var gode. Da isforholdene samtidig var dårlige på tværlinien, har vi besluttet igen at prioritere om og at starte på den indre linie. Som I kan se, så er vi meget afhængig af, hvordan vejret og isen arter sig. I denne forbindelse har vi god hjælp at hente, fra Meteorological Service of Canda, Canadian Ice Service og Danmarks Meterologiske Institut, der alle tre arbejder tæt sammen om at levere de bedste oplysninger om vejret og isens bevægelse til LORITA-1 ekspditionen.

I dag ankom Morten Sølvsten, Arne Olesen, Søren Rysgaard og Martin Blicker med en Twin Otter fra Grønland. Morten Sølvsten, der kommer fra Farvandsvæsenet skal ved hjælp af et ekkolod måle lydens hastighed i vandet under isen for at kortlægge havets nøjagtige dybder langs de seismiske linier. Arne Olesen fra Danmarks Rumcenter skal lave tyngdemålinger langs linierne, da disse målinger sammen med de seismiske målinger giver vigtige oplysninger om geologien under havbunden. Søren Rysgaard og Martin Blicker kommer fra Grønlands Naturinstitut og står for et separat følgeforskningsprojekt, der skal undersøge havisens betydning for udvekslingen af CO2 mellem atmosfæren og havet. Projektet udføres i forbindelse med LORITA-aktiviteterne, men de medbringer også et såkaldt CTD-udstyr, der kan måle variationen af havets saltholdighed og temperatur under havisen. Temperaturen og mængden af salt i vandet har indflydelse på lydens hastighed i vandet, så CTD-målingerne bruges til at oversætte ekkolod-målingerne til helt nøjagtige vanddybder.