LOMROG I ekspeditionen 2007

Kontinentalsokkelprojektet gennemførte i 2007 dataindsamlingstogtet LOMROG I med hjælp fra den svenske isbryder Oden og den russiske atomisbryder 50 let Pobedy i området nord for Grønland.

Projektbeskrivelse for LOMROG I ekspeditionen

Isforholdene i dette område – med istykkelser op til 5 meter og isskruninger med op til 20 meters tykkelse – vil være en stor udfordring for både skib og udstyr. For at sikre at Oden kan gennemføre dataindsamlingen bliver togtet støttet af den russiske atomisbryder 50 let Pobedy (50 Years of Victory), som sammen med dens søsterskibe er verdens kraftigste isbryder.

Der eksisterer kun meget sparsomme data fra området nord for Grønland, som kan bruges i forbindelse med Kontinentalsokkelprojektet. Under togtet vil hovedvægten fra projektets side blive lagt på indsamlingen af bathymetriske, gravimetriske og seismiske data. Vores svenske samarbejdspartnere planlægger at indsamle geologiske prøver samt gennemføre oceanografiske undersøgelser.

Inden togtets start vil der på Oden blive installeret et nyt og meget avanceret flerstråle ekkolodssystem finansieret af svenske bevillinger. Til de seismiske undersøgelser udvikles et nyt udstyr i et samarbejde med Geologisk Institut, Aarhus Universitet. Udviklingen af udstyret er baseret på tidligere års erfaringer med indsamling af seismiske data i isfyldt farvand af f.eks. Universitet i Bergen, Alfred Wegener Instituttet i Bremerhaven og de amerikanske geologiske undersøgelser (USGS), og det vil således være første gang vores udstyr bliver benyttet i isfyldt farvand.

Togtet, der har navnet LOMROG 2007 (Lomonosov Ridge off Greenland), er et samarbejde med forskellige svenske institutioner som et led i det Internationale Polarår (IPY). Den overordnede togtledelse varetages af det Svenske Polarforskningssekretariat ). Det svenske geologiske projekt ledes af Martin Jakobsson fra Stockholms Universitet (e-mail: martin.jakobsson@geo.su.se ), mens dataindsamlingen under Kontinentalsokkelprojektet ledes af Christian Marcussen fra GEUS (e-mail: cma@geus.dk ). Der er desuden planlagt et oceanografisk ben af togtet, der ledes af Leif Anderson fra Göteborgs Universitet.

Samarbejdet med det canadiske Kontinentalsokkelprojekt fortsætter efter den vellykkede Lorita-1 ekspedition også under dette togt, idet Canada vil medfinansiere indsamlingen af én af de seismiske linier. Endvidere planlægges at indsamle bathymetriske data på den canadiske side af Lomonosov Ryggen for det canadiske projekt.

Oden forventes at ligge på værft i Landskrona fra midten af april til 15. maj, hvor flerstråle ekkolodssystemet installeres. Derefter er der planlagt et besøg i København den 16. maj, hvorefter Oden sejler til Svalbard via Tromsø i Norge. LOMROG togtet forventes at starte fra Tromsø i Norge den 12. august og slutte i Longyearbyen på Svalbard den 17. september.

Dansk følgeforskning under Oden togtet nord for Grønland, 2007

Et andet dansk forsknings- og moniteringsprojekt ved Grønlands Naturinstitut blev udført under togtet.

Kontaktperson: Prof. Søren Rysgaard, e-mail: rysgaard@natur.gl

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at undersøge mekanismen og betydningen af havis for transport af gasser fra atmosfæren ned i havet. Vores fokus er i den forbindelse primært centreret om ilt og drivhusgassen kuldioxid. Dannelsen af havis spiller tilsyneladende en vigtig rolle for transporten af kuldioxid ned i havet. Første målinger tyder på at dannelsen af havis ved Nordøstgrønland og det nordlige Canada resulterer i udskillelse af store mængder opløst uorganisk kulstof, der sammen med højsalint vand synker ned mod havets bund. Den efterfølgende smeltning af havis om foråret og sommeren forøger optaget af kuldioxid fra atmosfæren, idet smeltevandet er undermættet mht. kuldioxid. Da denne transportproces er afhængig af dannelsen af havis vil en formindskelse af havisens udbredelsen i fremtiden muligvis medfører en nedsat transport af kuldioxid fra atmosfæren til dybhavet.

En anden del af projektet går ud på undersøge hvorledes de fysiske transportprocesser påvirker fordelingen af andre opløste stoffer som f.eks. ilt og næringssalte og hvordan disse forhold spiller ind på den mikrobielle aktivitet i området. Selvom temperaturen i havis kan nå ned under – 20 til – 30 °C om vinteren indeholder den stadig lommer med flydende højsalint vand, hvor mikroorganismer trives. Undersøgelser tyder endvidere på at mikroorganismerne i havisen udover at skulle tåle meget lave temperaturer og høje saltkoncentrationer også skal kunne klare meget variable iltforhold. På grund af dynamisk transportforhold i isen og relativ høj mikrobiel aktivitet i disse lommer opstår der på nogle tider af året helt iltfrie forhold i dele af havisen.

LOMROG I ekspeditionens rute

Kort over den planlagte sejlrute. Rød stjerne: foreslået mødested med den russiske atomisbryder. Grønne linjer: seismiske profiler. Hvide linjer: multibeam bathymetriske linier. Gule stjerner: geologiske prøvetagningspositioner (piston corer) og CTD stationer. Røde prikker: CTD stationer.

Den svenske isbryder Oden midt i isen

Den svenske isbryder Oden.

Fakta om den svenske isbryder Oden
  • Færdigbygget i 1988
  • Længde: 107.8 meter
  • Bredde: 31 meter
  • Vægt: 11.000-13.000 tons
  • Isbrydning: kan sejle igennem 1,9 meter is ved 3 knob
  • Maksimal fart: 16 knob
  • Besætning: 22 personer
  • Gæster/forskere: ca. 45 personer.
  • Udstyret med et skrogmonteret multibeam, så den er beskyttet mod isen.
Sovietsky soyuz, et søsterskib til den russiske atomisbrydet let pobedy

Den russiske atomisbryder Sovietsky Souyuz under Arctic Coring Expedition (ACEX) i 2004. Skibet er et søsterskib til 50 let Pobedy (50 Years of Victory).

Fakta om 50 let Pobedy
  • Færdigbygget i 2007
  • Længde: 159 meter
  • Bredde: 30 meter
  • Vægt: 25.000 tons
  • Isbrydning: Kan sejle igennem 2,8 meter is ved 3 knob.
  • Maksimal fart: 18 knob
  • Besætning: 138 personer