Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser

En kyststat skal overfor den af FN nedsatte Kommission for Kontinentalsoklens Grænser, Commission on the Limits of the Continental Shelf, CLCS, som blev oprettet gennem FN’s Havretskonvention, forelægge en omfattende dokumentation for den del af kontinentalsoklens grænse, der ligger udenfor 200-sømilsgrænsen, altså den udvidede kontinentalsokkel. Det skal ske inden ti år efter at FN’s Havretskonvention er trådt i kraft for den pågældende kyststat.

En sådan dokumentation kaldes en kravfremsættelse eller submission på engelsk.

Sådan er Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser organiseret

Sokkelkommissionen består af 21 medlemmer med teknisk ekspertise indenfor fagområderne geologi, geofysik eller hydrografi. Medlemmerne vælges for 5 år blandt kandidater fra de lande der har ratificeret FN’s Havretskonvention, i henhold til en geografisk fordelingsnøgle. På nuværende tidspunkt (oktober 2019) har 168 lande ratificeret FN’s Havretskonvention.

Sokkelkommissionen får teknisk bistand stillet til rådighed fra FN’s side, således at Sokkelkommissionen har mulighed for en grundig gennemgang af en kyststats kravfremsættelse. Grænserne for kontinentalsoklen baseret på Sokkelkommissionens anbefalinger er endelige og bindende. Sokkelkommissionen har udarbejdet tekniske retningslinjer for hvorledes de data, der indgår i landenes dokumentation for en udvidelse af kontinentalsoklen, skal indsamles og dokumenteres.

Sokkelkommissionen har på nuværende tidspunkt (oktober 2019) modtaget i alt 84 kravfremsættelser og afgivet 33 anbefalinger. Således har for eksempel Australien fået ret til at udvide deres kontinentalsokkel med 2,5 mio. km2 udenfor 200 sømil. Såfremt arbejdet i Sokkelkommissionen ikke kan fremskyndes, vil der gå adskillige år før de allerede indsendte krav vil være behandlet af Sokkelkommissionen.

Afgrænsningen mellem de enkelte kyststater behandles ikke af Sokkelkommissionen

Det er vigtigt at understrege, at Sokkelkommissionen og dermed FN ikke berører spørgsmål om afgrænsning af kontinentalsoklen mellem kyststater. Spørgsmål om deling af overlappende krav er henvist til de almindelige folkeretslige regler, dvs. forhandlinger mellem de involverede kyststater, mægling eller i sidste ende ved inddragelse af de internationale domstole.