Togt sydvest for Færøerne 2004

Et multidiciplinært togt sydvest for Færøerne

Feltrapport

Formål og metode

Til at løfte den videnskabelige bevisbyrde for at bevise at udstrækningen af Færø-Rockall Plateauet blev der i 2004 indsamlet nødvendige data. Togtet bestod af to hoveddele: i) indsamling af refleksions- og refraktionsseismiske data og ii) indsamling af basaltprøver.

Seismiske data

I løbet af juni og juli 2004 blev der indsamlet seismiske data over de dybe strukturer langs to 400 km lange linjer ved hjælp af et stort system af luftkanoner trukket efter skibet Polar Princess. Signalerne fra luftkanonerne blev registreret af seismometer (OBS, ocean bottom seismometer) som blev sat på havbunden med 10 km afstand. Det foregår ved at slippe en OBS med et anker frit ud over skibssiden, så den kan synke ned på havbunden. Efter dataindsamlingen blev der sendt akustiske signaler til OBS’erne som løser forbindelsen mellem ankret og OBS’en således at instrumentet kommer tilbage til havoverfladen hvor den kan samles op igen.

På OBS’erne registreres vidvinkel data, der kan modelleres til en hastighedsmodel af hele jordskorpens struktur langs linjerne. Hastighedmodellerne danner baggrunden for dokumentationen af den naturlige forlængelse fra Færøerne og resten af Færø-Rockall Plateauet. Langs de samme linjer blev der indsamlet refleksionsseismiske data, som gav detaljerede strukturer i den øverste (sedimentære) del af undergrunden.

Boreprøver

På bankerne findes eksponeret basalt på havbunden. For at kunne fastslå relationen mellem disse basalter og de basalter der danner Færøerne, blev der indsamlet basalt prøver fra bankerne. Sideløbende med de seismiske målinger blev der indsamlet højopløsnings sparkerseismik og sidescan sonar data. Disse data dannede baggrund for at udvælge borepositioner. Det 5 m høje boretårn blev sat ned på havbunden på 67 udvalgte positioner. I 27 tilfælde kom der basaltkerner eller vulkanske bjergarter op, 28 positioner indeholdt andre bjergarter og 12 positioner endte uden prøver.

Det 5 m høje boretårn blev sat ned på havbunden på 67 udvalgte positioner, hvor vi forsøgte at bore.

Det 5 m høje boretårn blev sat ned på havbunden på 67 udvalgte positioner.

Kernerne blev efterfølgende analyseret kemisk og aldersdateret for at sammenligne med de basaltiske og vulkanske bjergarter på Færøerne.

Den længste kerne er 5m lang, og er en basaltkerne fra Bill Bailey Banke.

Den længste kerne er 5m lang, og er en basaltkerne fra Bill Bailey Banke.

 

Breccieret basalt fra sydflanken af Lousy Banke

Breccieret basalt fra sydflanken af Lousy Banke.

Skibe og instrumenter

Togtet blev gennemført i et samarbejde mellem GEUS og Jarðfrøðisavnið (JFS – den Færøske Geologiske Undersøgelse). Den samlede varighed af togtet var 7 uger i juni og juli 2004. Den seismiske indsamling foregik med to skibe; ESVAGT Connector fra Esbjerg, som var platform for OBS udsætning og bjergning og R/V Polar Princess, et norsk seismisk skib tilhørende FUGRO-Geoteam. Denne del af togtet tog tre uger. ESVAGT Connector fik også tid til indsamling af sidescan sonar data i ledige perioder, mens Polar Princess sørgede for luftkanon skuddene. Derefter forlod Polar Princess projektet, mens ESVAGT Connector indsamlede yderligere sidescan sonar data samt højopløsnings sparkerseismik. Derefter forsatte ESVAGT Connector som platform for boringerne. OBS’erne kom fra hhv. GEOMAR i Tyskland og Ifremer i Frankrig. Boreudstyret ejes af den Britiske Geologiske Undersøgelse (BGS).

De videnskabelige deltagere på togtet kom fra mange institutioner. GEUS forestod togtledelsen og
den løbende dataevaluering af alle datatyper, ligesom en medarbejder fra JFS deltog med vurdering
af boreprøverne. OBS’erne blev håndteret af medarbejdere fra Geomar og Ifremer, og boreudstyret blev håndteret af medarbejdere fra BGS.


Omkostninger

Det kostede 13,5 mio. kr. at gennemføre togtet, heraf ca. 9 mio. kr. til de seismiske undersøgelser. Det færøske Landsstyre bidrog med halvdelen af indsamlingsomkostningerne.

Området sydvest for Færøerne består af banker som er en naturlig forlængelse af øerne.

På figuren vises et udsnit af data fra en OBS på den nordlige linje. “Diving waves” giver hastigheds informationer i skorpen, og vidvinkelrefleksionerne fra bunden af skorpen bestemmer tykkelsen af den. Med i alt 80 OBS kunne både hastighedsstrukturen og tykkelsen af skorpen kortlægges med stor detaljegrad.