LORITA-1 2006 13. feltrapport
Alert 2. maj, 2006
Fremsendt af Trine Dahl-Jensen
Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Endelig kom de sidste seismiske data i hus
Den 1. maj, 2006
Vejret i Alert: -18 grader, sol, vindstille.
Endelig fik vi et ophold i det meget dårlige vejr, der har plaget os de sidste 10 dage. Vejret var godt fra morgenstunden med kun få tågebanker over isen. Det så ud til at være dagen, hvor vi skulle gøre et forsøg på at gennemføre et begrænset program på den sidste seismiske linie – den såkaldte tværlinie, der løber øst-vest vinkelret på de to andre linier, som vi har målt langs. Vores oprindeligt planlagte program var at lave 11 sprængninger langs den 200 km lange linie og at måle signalerne fra sprængninger med 150 instrumenter, der skulle sættes ud på isen langs linien. Men de mange vejrfaste dage har tvunget os til kun at gå efter et reduceret program på linien. Planen er at lave 6 sprængninger langs de miderste 100 km af linien og at optage signalerne med 72 receivere.
I løbet af de mange vejrfaste dage i Alert havde vi forberedt os på dette øjeblik. Sprængstoffet lå allerede klar i et depot på linien og kl 9:00 om morgenen fløj alle tre helikoptere ud fra Alert med kurs mod depotet. I løbet af de næste timer blev alle 6 sprængladninger gjort klar til affyring af de tre helikopterhold. Mens dette arbejde foregik fløj Twin Otteren alle de 72 instrumenter ud til depotet, og senere startede helikopterholdene med at sætte instrumenterne ud på isen. Efter udsætningen af instrumenterne fløj to helikopterhold rundt til sprængstederne og fik ud på aftenen affyret de seks ladninger. Kort efter sprængningerne startede vi indsamlingen af instrumenterne igen. Arbejdet forløb godt, og vi fik indsamlet alle de 72 instrumenter, selv om vi havde en hel del besvær med at finde de sidste fem instrumenter, der lå godt skjult i tågebankerne over den vestligste del af linien.
Vi vendte trætte, men glade tilbage til Alert kl 23:30 efter en lang og meget begivenhedsrig dag. Vi havde endelig fået data hjem fra den sidste seismiske linie, og det seismiske program er nu slut. Det var en rigtig god dag.
Den 2. maj, 2006
Vejret i Alert: -17 grader, sol, let vind.
Tilbage i ærtesuppen. Endnu en vejrfast dag i Alert – ingen flyvninger. Vejret var fint her, men der lå igen tåge og lave skyer over hele vores arbejdsområde på isen. Vi var åbenbart meget heldige med de få timers flyvevejr i går. BG-holdet ventede hele dagen på bedring, men forgæves. De er ivrige efter at fortsætte deres målinger af vanddybder og tyngde.
Vi fik tømt alle instrumenter for data og er begyndt at pakke det seismiske udstyr, så det kan komme med et transportfly fra Alert til Edmonton på lørdag den 6. maj.
Vi krydser fingre for bedre vejr, så BG-holdet kan komme i gang. Vores plan er, at de arbejder i to hold med hver sin helikopter. Og hvis vejret er virkelig godt, så vil vi gøre et sidste forsøg på at få samlet de fem instrumenter ind på den ydre linie sammen med satellitsenderen ved position OS7, der er efterladt dér for at hjælpe os med eftersøgningen af instrumenterne. De har nu stået på isen siden operationen den 21. april, hvor vi ikke kunne finde dem.
Kort over de tre seismiske linjer vi har målt langs. I dag den 1. maj lykkedes det endeligt at måle langs tværlinjen (lysegrøn). De grønne trekanter på linjen XS1 til XS6 angiver de seks sprængninger på linjen. Punkterne fra IS1 til OS10 markerer den indre linje og den ydre linje i forlængelse af hinanden. Dem har vi også målt langs.
En glad Leslie Milne i Spinnaker bygningen i Alert. Det var en rigtig god dag.
En glad Thomas Funck, GEUS.