LORITA-1 2006 14. feltrapport

København 9. maj, 2006

Af Trine Dahl-Jensen

Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS

Kurs mod syd – arbejdet ved Polhavet er færdigt

Den 3. maj, 2006

Vejret i Alert: -17 grader, sol, vindstille.

Endnu en vejrfast dag i Alert. Vejret var igen fint her, men der lå tåge og lave skyer over vores arbejdsområde på isen, så vi kunne ikke flyve med helikopterne. Twin Otteren var en tur på isen for at hente det sidste overskudsbrændstof hjem fra depotet ved den gamle islejr. Vi efterlod tre tromler brændstof i depotet, som skal bruges af René Forsberg fra Danmarks Rumcenter. Han kommer op til Alert midt i maj og skal foretage målinger af havisens tykkelse. Arbejdet er en fortsættelse af projektet GreenICE, der i 2004 undersøgte Polhavets klima og havisens bevægelser. Efter dette arbejde sørger René Forsberg for, at der bliver ryddet op ved landingsbanen på isen.

Den 4. maj, 2006

Vejret i Alert: -16 grader, sne, let vind.

Så fik vi sne igen. Hele området ligger indhyllet i sne, tåge og skyer, så vi har ikke været i stand til at flyve. Vi fortsatte pakningen af udstyret, så det er klar til afgang med det store transportfly, der flyver fra Alert til Edmonton på lørdag den 6. maj.

Den 5. maj, 2006

Vejret i Alert: -16 grader, sne, let vind.

Fortsat sne, tåge og lave skyer. Vi har gjort os klar til afgang fra Alert i morgen med transportflyet. Twin Otteren skulle have været en tur i Resolute Bay, men måtte opgive videre flyvning syd over ved vejrstationen Eureka. BG-holdet har de sidste seks dage ventet på flyvevejr, så de kan blive færdige med målingerne af vanddybder og tyngde. I dag besluttede vi at opgive dette arbejde på linierne og få lukket hele operationen ned, så alle kan komme hjem med transportflyet i morgen. På tilbageturen fra Eureka fløj Twin Otteren derfor ud til depotet på tværlinien, hvor vi stadig havde brændstof liggende til BG-holdets planlagte flyvninger. Trods det dårlige vejr lykkedes det for Twin Otter besætningen at nå frem til depotet og få det tømt.

Den 6. maj, 2006

Vejret i Alert: -16 grader, sol, vindstille.

Fantastisk flot og klart vejr. Sol, vindstille og ingen tåge og skyer over isen. Transportflyet skulle lande i Alert kl 17:00, så vi var helt færdige med pakningen. Vejret har virkelig drillet os i år, og det er ret typisk, at vi her på den sidste dag netop har fået det bedste flyvevejr i mands minde over hele vores arbejdsområde.

Vi stod klar til at rejse hjem, men fra morgenstunden gjorde vi et sidst forsøg på at få samlet de fem instrumenter ind på den ydre linie, som har stået på isen siden den 21. april, hvor vi ikke kunne finde dem.

En af helikopterne lettede med kurs mod positionen OS7 i nærheden af de forsvundne instrumenter, hvor vi har en satellitsender stående. For en gangs skyld var vejret klart over det nordlige område og nogle timer senere lykkedes det for os at finde de fem receivere og få reddet endnu et sæt data fra den nordlige del af den ydre linie. På vej tilbage til Alert var vi forbi depotet ved den gamle islejr for at tanke. En radio beacon blev efterladt her sammen med nu to tromler brændstof til René Forsberg.

Vi nåede rettidig tilbage til Alert og steg alle mand ombord på transportflyet, der lettede fra Alert 18:10 med kurs mod Edmonton. En meget begivenhedsrig, spændende og givtig feltsæson ved Polhavet var forbi.

Den 9. maj, 2006

Vejret i København: +22 grader, sol, vindstille.

Alle mand er nu hjemme, og Trine Dahl-Jensen er dukket op på kontoret i GEUS med smil på læberne.

“Jeg er glad og meget tilfreds med vores resultater. Ekspeditionen har været en succes, selv om vi ikke helt nåede alt det, vi havde planlagt,” siger Trine Dahl-Jensen, der har ledet LORITA-1 ekspeditionen sammen med Ruth Jackson fra Geological Survey of Canada.

Vejret har i den grad drillet forskerne under operationen i Polhavet, og hele deres arbejdsområde har i lange perioder været indhyllet i tåge og lave skyer, der har forhindret flyvninger ud over isen. Af 31 mulige flyvedage med helikopterne har de kun haft fem fulde flyvedage og fem delvise flyvedage. Det ser lidt bedre ud med Twin Otteren, som ikke er så afhængig af vejret. Her fik de 24 hele eller delvise flyvedage ud af i alt 41 mulige.

“I går drak jeg en kop kaffe med Ruth, før vi tog afsked i Edmonton, og vi var begge meget glade for, at den store komplicerede operation var gået så godt – til trods for vejret. Vi har haft et fint samarbejde med canadierne, og vi skal nu i gang med at se nøjere på alle vores data. Vi ved allerede nu, at de indsamlede data er af god kvalitet og vores foreløbige evalueringer i Alert viser, at de indsamlede data indeholder tilstrækkelig information til at lave en seismisk model af undergrunden fra den indre shelf nær den grønlandske kyst og et godt stykke ud på Lomonosov Ryggen” slutter Trine Dahl-Jensen.