LOMROG III 2012 7. feltrapport
Om isalger i det Arktiske Ocean og deltagelse i LOMROG III
Af Lars Chresten Lund-Hansen & Brian Sorrell, Arktisk Center, Bioscience, Aarhus Universitet
Vores forskningsgruppe omkring isalger har, som et følgeprojekt, fået mulighed for at få 2 pladser på LOMROG III togtet og det blev Brian og Lars der kom af sted denne gang.
Vi arbejder med isalger, der er særlige arter af phytoplankton, der sidder i bunden af selve havisen. Phytoplankton er mikroskopiske planter som findes overalt i havene og kan, som alle planter, lave fotosyntese. Det helt særlige og interessante ved isalger er, at de har tilpasset sig til det meget kolde og mørke miljø nederst i bunden af havisen. Heroppe i det Arktiske Ocean er sommeren meget kort og det er helt mørkt i 6-7 måneder om vinteren. Isalgerne danner sammen med virus og bakterier et lille økosystem inde i isen, hvor næringssalte optages fra havvandet lige under isen. Isalger udgør sammen med andet phytoplankton i vandet den første del af fødekæden her i det Arktiske Ocean, dvs. de er vigtige for det zooplankton der lever af isalgerne, som igen spises af fisk, der spises af sæler, og som igen spises af isbjørne.
Vores projekt går bl.a. ud på at undersøge hvordan isalgerne har tilpasset sig, hvordan denne tilpasning er foregået og hvad der vil ske med isalgerne nu hvor der bliver mindre og mindre is Arktis om sommeren. Isen i Arktiske Ocean bliver også tyndere og det betyder, at isalgerne får mere lys end de er tilpasset til. Vores forsøg i Kangerlussuaq i 2011 i Grønland viste, at mere lys hæmmede deres fotosyntese og dermed deres primærproduktion. Faktisk forsvandt isalgerne i det område hvor vi havde fjernet sneen oven over isen sammenlignet med et område hvor sneen stadig var intakt.
Her på LOMROG III har vi mulighed for at undersøge det samme, da der i det Arktiske Ocean både findes is der er ret tyk op til 3,5 m og ned til omkring 1 m og dermed is hvor mængden af lys på undersiden varierer tilsvarende. Vi bruger en ny udviklet metode kaldet Imaging-PAM, der dels viser den rumlige fordeling af isalger i isen og samtidigt viser hvor god deres tilstand til at lave fotosyntese er.