LOMROG III 2012 3. feltrapport

Jagten på bioaktive arktiske havbakterier

21. august

Isbryderen Oden

Position 89° 7′ N, 57° 36′ V

Vejret: Overskyet, 0 °C, vind 13 m/s

Tekst: Nikolaj Vynne, DTU-Fødevareinstituttet

Isbryderen Oden er nord for den 89. breddegrad, der er is så langt øjet rækker, og jeg står klar med en steril plasticbeholder til at udtage endnu én af de prøver, jeg har set frem til i månedsvis. Nogle af geologerne ombord på Oden er ved at hente endnu en prøve op fra havbunden med en teknik kaldet ‘piston coring’, og mens deres interesse angår selve sedimentaflejringerne i havbunden, ligger min interesse i de mikroorganismer, der har gjort den arktiske havbund til deres hjem. Prøven fra havbunden, en flere meter lang kerne, ligger nu klar på agterdækket og fra en overskydende del af kernen tager jeg de cirka 200 gram mudder, der er nødvendige for mit arbejde.

Baggrunden for interessen i disse mikroorganismer er et ønske om at undersøge de såkaldt ‘bioaktive’ stoffer, som nogle havbakterier danner, og prøve at forstå under hvilke vækstbetingelser stofferne produceres samt hvilken rolle stofferne spiller i de mikrobielle samfund. Håbet er, at en bedre forståelse af havbakterier og deres interaktioner på sigt kan bidrage til at løse udfordringer som for eksempel manglen på nye antibiotika med effekt mod sygdomsfremkaldende multiresistente bakterier. Arktis udgør et interessant område for forskning i bakterier og deres bioaktivitet, da kendskabet til den arktiske mikrobiologi er begrænset. Forventningerne er store, da tidligere undersøgelser viser at interessante bakterier kan findes hér – men de fleste er ikke blevet undersøgt i laboratoriet før, og deres bioaktive potentiale er for en stor del ukendt.

Arbejdet ombord på Oden er for dette projekts vedkommende centreret om at indsamle prøver, primært af sediment og mudder, og behandle prøverne så de kan opbevares sikkert til senere analyser hjemme på universitetet. Ud over prøver fra sedimentkerner tages også prøver af havvand, som hentes op af oceanograferne ombord, og fra iskerner og andre interessante kilder som for eksempel små krebsdyr. Som følgeforskningsprojekt drages der utroligt stor nytte af at kunne samarbejde med de oceanografiske og geologiske projekter ombord, da det giver adgang til materiale, som ellers ville være nærmest umuligt at opnå.

Når en prøve er udtaget, vil den typisk blive delt i to rør med henblik på at opbevare prøvematerialet så bakterierne i prøven kan overleve transporten hjem. Det ene rør tilsættes glycerol for at beskytte bakterierne mod skader ved indfrysning, og opbevares derefter ved -80 °C. Det andet rør opbevares i køleskab ved 4 °C. For sedimentprøverne påbegyndes analysearbejdet så småt ombord. Et vigtigt trin for at lære mere om bakterierne i en prøve er at kunne dyrke bakterien i laboratoriet. Derfor udsås en smule af sedimentprøverne på et specielt næringsfattigt vækstsubstrat, som efterfølgende placeres i køleskabet ved 4 °C. Ideen er at prøve at skabe et miljø, hvor vækstbetingelserne minder om det, en bakterie ville blive udsat for i det naturlige miljø, og derved øge muligheden for, at bakterierne kan vokse. Når togtet med Oden er ovre og de arktiske prøver er hjembragt i god behold venter der et omfattende analysearbejde for at klarlægge det bioaktive potentiale blandt de bakterier, der findes i prøverne.