LOMROG II 2009 9. feltrapport

På vej hjem

Indsendt af Daniella Gredin, Det Svenske Polarforskningssekretariat

Redigeret af Jane Holst, GEUS, webudgave Torsten Hoelstad, GEUS

9. september

Isbryderen Oden

Position: 78°N 15°E

Vejret: Sol, temperatur 9°C, vindstille

Kl. 16.30 den 7. september, ved 81°N 13°E, forlod vi den faste is og stævnede ud i åbent vand. Følelsen af at kigge ud over noget andet end det uendelige isdække, som har omgivet os i de sidste fem uger, er ubeskrivelig. Lige pludselig gik det op for mig, at Longyearbyen og slutningen på LOMROG II ikke var særligt langt væk. Tidligt i morges forsvandt iskanten, som vi har fulgt, ligesom al drivisen forsvandt fra det mørkeblå vand.

Efter en imponerende indsejling mellem bjergkæder og i spejlblankt hav ligger vi nu for anker i Longyearbyen. Det er vindstille og solen varmer godt efter en betydeligt koldere periode. I første halvdel af ekspeditionen holdt temperaturen sig omkring nul, for dernæst i de sidste uger at have krøbet ned til -2 til -5°C. Ind imellem er temperaturen nået ned på -8°C og i vinden har vores tykke tøj knapt kunne holde kulden ude, når man opholdt sig på dækket. Vågerne og ferskvandssøerne er frosset hurtigt til igen og isbrydningen har ind imellem været meget vanskelig.

Tiden ombord har været præget af hårdt arbejde fra morgen til kvæld. Turen tilbage til Svalbard blev indledt for ca. halvanden uge side, men både målinger og laboratoriearbejde er fortsat. Inden vi forlod den faste is, lå vi stille i et døgn mens der blev lavet vedligeholdelsesarbejde på maskinen. Lige inden afgang fik vi besøg af en isbjørnehan. Det var en ældre bjørn med alt for meget erfaring til at lade sig fotografere på tæt hold. I stedet satte han sig, lå på maven og svømmede over åbent vand på sikker afstand. For mig var denne bjørn den syvende i rækken, men andre har set endnu flere på helikopterture eller sent om natten.

Ekspeditionen har været utroligt vellykket og flere af forskerne har fået flere og bedre data end de turde håbe på. Stemningen ombord er god og tempoet højt her inden vi flyver hjem. Alle rapporter fra togtet skal indsendes, vaskemaskinerne kører på højtryk og på hvert dæk høres en støvsugers summen. Det har været seks fantastiske uger med en herlig blanding af mennesker! Jeg tror ikke, at nogen af os vil forlade Oden i morgen uden en vis følelse af vemod…