LOMROG II 2009 2. feltrapport
Nu er vi i gang!
Fremsendt af Daniella Gredin, Det svenske Polarforskningsekretariat
Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS
12. august 2009
Isbryderen Oden
Position: 88°N 133°E
Vejr: Tynde skyer, temperatur 0.3°C, vind 4 m/s
Efter otte dages sørejse, nåede vi lørdag den 8. august den første position, hvor der skulle laves målinger. Oden blev forsigtigt placeret i en våge i isen og drev stille af sted med havisen under målingerne. Da vi var færdige med at måle omkring 10 timer senere, havde vi flyttet os 4-5 km i sydvestlig retning.
Vi fik lavet to målinger med CTD instrumentet, der bl.a. måler saltholdighed og temperatur i havvand og kan bruges til at hente vandprøver med. Resultaterne er også vigtige for at kunne udregne præcise havdybder. Den første måling gik helt ned til 4.362 meters dybde, og tog omkring tre timer. Vand blev hentet op fra 4300, 350 og 50 meters dybde, og det blev senere filtreret for at indfange bakterier. Filtrene blev derefter behandlet med noget kemi og frosset ned, så der senere kan laves DNA-analyser. Måling nummer to var omkring 300 meter dyb, og i vandet blev der blandt andet målt næringsstoffer. Desuden blev der taget prøver til analyse af plankton.
Isforholdene har varieret meget i løbet af rejsen. Nogen gange er der let is med mange store åbninger, hvor det er let at færdes for Oden. Andre gange må Oden slide og slæbe for langsomt at kæmpe sig igennem tykkere mere sammenhængende is. Ude på dækket kan man høre en voldsom knagen, når vi glider op på havisen for at bryde den i stykker. Langs med skroget skyder store lyseblå flager af isen op, som kork proppe fra en undervandstur. På broen ryster og brager det voldsomt, når der brydes is, og der skal en sikker hånd til at skrive på computeren, så man ikke får trykket på a i stedet for ä!
Da vi søndag den 9. august forlod måleområdet begyndte geofysikerne at lave seismiske målinger, hvor man ved hjælp af luftkanoner sender lydbølger ned i havet og samler de signaler op, som kastes tilbage fra de geologiske lag under havbunden. Luftkanonerne, og hydrofonerne som lytter til signalerne fra havbunden, hænger i et langt kabel efter skibet, når der måles, så alt for meget is skaber problemer for målingerne.
Isforholdene var langt fra optimale for de seismiske målinger og det var en kompliceret og svær operation. Geofysikerne havde blandt andet problemer med, at kablerne med luftkanoner og hydrofoner blev voldsomt påvirket af isen omring skroget på skibet. Det seismiske arbejde gik dog bedre senere på natten, da der var mere åbent vand, og der er nu indsamlet data over en strækning på omkring 40 kilometer.
