LOMROG 2007 3. feltrapport
Oden, 21. august 2007, Seismisk dataindsamling i det arktiske ocean
Fremsendt af Trine Dahl-Jensen, GEUS
Redigeret af Jane Holst and Torsten Hoelstad, GEUS
Kontinentalsokkelprojektets nye specialdesignede seismiske udstyr har haft sin “isdåb”. Fra meget tidlig morgen den 19. august og cirka to døgn frem var hovedaktiviteten på Oden indsamling af seismiske data. Alt fra hydrofonkabel, luftkanon, kompressorer og til registreringscontainer er blevet udviklet i tæt samarbejde med Århus Universitet, specielt for at kunne fungere i pakisen. Og det fungerer helt efter hensigten.
For at holde udstyret fri af is er der kun et kabel (orange) fra skibet ned i vandet med både hydrofonkabel og trykluft og kabler til luftkanonen. Det solide ‘hoved’ kommer ned i 20-30 meters vanddybde og fra det hænger både luftkanon og hydrofonkabel. Så længe alt bliver i den dybde ligger det under isen og er i relativ sikkerhed. Selv når Oden går i stå og med fuld maskinkraft presser stævnen mod en is-skrueryg bliver hydrofonkablet nede.
Vi arbejdede i meget tæt is – 10/10 flerårs pakis – med mange svære skruerygge. Heldigvis har vi hjælp af den russiske atomisbryder 50 Let Pobedy, ellers var det nok ikke blevet til så megen seismik. Vi er i et område hvor ganske få – hvis nogen – overflade skibe har været. Oden kommer normalt frem ved at kunne bakke og tage tilløb til at komme igennem skruerygge, men med seismisk udstyr agter er det ikke muligt. Så er det at Pobedy kommer i aktion. Fra sin plads foran til at bane vej cirkler de rundt og kommer op langs siden på Oden for at bryde isen og skabe plads til at Oden kan presse is til siden og komme frem. Det er mest effektivt hvis Pobedy kommer tæt ind langs Oden – meget tæt!
Det sker at isstykker kommer ind under vores orange kabel. Som regel glider det ret snart af igen, men nogle gange får vi trukket hele udstyret op over en isflage. Det skaber altid en intens aktivitet med at få farten taget af skibet og følge nøje med i at hydrofonkabel kommer sikkert over flagen og ned i sikkerhed i dybet igen. Lige efter midnat den 21. august gik det galt, og vi mistede det meste af vores hydrofonkabel, mens det blev trukket henover isen. Heldigvis har vi reserver med og kan fortsætte på den næste planlagte linie.
Vi fik indsamlet cirka 130 km seismik i løbet af to døgn i et område hvor der ikke tidligere er indsamlet seismiske data. Det er vi godt tilfredse med.