LORITA-1 2006 8. feltrapport

Alert 17. april, 2006

Fremsendt af Ron Verral og Trine Dahl-Jensen

Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS

Jagten på de efterladte instrumenter med nye data

Den 13. april, 2006

Vejret i Alert: -22 grader, sol, let vind.

Endelig blev det flyvevejr, og vi startede ud for at finde de resterende 43 receivers, som vi måtte efterlade på isen den 9. april (Læs 6. Feltrapport). Vi var oppe i mod to ting. Dels havde isen flyttet sig under vores vejrfaste dage i Alert, og så var der faldet en del sne, som kunne dække receiverne. Twin Otteren startede først ud med kurs mod brændstofdepotet på den sydlige del af den indre linie for at få en nyt sæt koordinater på dette punkt. Ud fra dette sæt nye koordinater fløj de dernæst op langs den formodede linie mod nord og spottede ret hurtigt rækken af receivere, hvis nye positioner via radio blev sendt til to helikopterhold, der skulle indsamle instrumenterne. Vi fandt alle receiverne på nær to, som vi efter en intensiv jagt måtte erklære for tabte. De ligger derude et eller andet sted og er sandsynligvis blevet dækket totalt med sne. Under indsamlingen af de øvrige kunne vi konstatere, at specielt fem af instrumenterne var næsten dækket af sne, og at det kun var det orange låg på køletaskerne med batterier og datalogger, der stak op over sneen. De sorte affaldssække med sne var på disse fem positioner helt dækket af sneen, og vi mener, at vi er heldige, at vi har fundet så mange instrumenter efter snevejret og den kraftige snefygning. Den anden gode nyhed i dag var, at receiverne indeholdte fine data, og at vi kunne konstatere at køletaskerne er ret gode til at holde tingene varme, da temperaturen af apparaturet inde i taskerne kun var omkring frysepunktet. Det giver os lidt mere fleksibilitet i det fremtidige arbejde, idet vi ikke behøver at bekymre os så meget om, at dataloggerne og batterierne fryser. Vi har taget nogle billeder af indsamlingen, der viser hvor svært det kan være, at finde tingene.

Efter vi havde indsamlet receiverne, skulle vi finde de fem nordlige sprængladninger ved positionerne IS7-11, som vi ikke fik fyret af den 9. april (Læs 6. Feltrapport). De kan bruges igen på det fortsatte arbejde langs den ydre linie, der strækker sig endnu længere ud i Polhavet i forlængelse af den indre linie. Vi havde en ganske god idé om, hvor vi skulle lede, da alle ladningerne er forsynet med en lille satellitsender, der sender sin position til Alert, hvor vi via en hjemmeside kan følge dem. De skulle alle ligge med ca. 30 km mellemrum, og de første tre fandt vi da også let. De lå fuldstændig, som vi havde forladt dem. Men da vi nåede frem til position IS10 var der intet at se. Det undrede os meget, da satellitsenderen stadig sendte sin position, og efter at have fløjet en del rundt med helikopteren for at spejde efter stedet uden at finde noget, fortsatte vi til den sidste position IS11, som igen var let at finde. På det tidspunkt manglede helikopteren brændstof, og vi fløj derfor til islejren i nærheden for at tanke. Her fik vi dobbeltchecket position af den manglende sprængladning via radioen til Alert. Og sandelig om positionen ikke var rigtig. Vi havde kigget det rigtige sted, og vi fløj derfor atter ud til gemmestedet. Her skiftede vi taktik, og i stedet for at kigge i et stort område efter noget synligt så fløj piloten Gerard Hartery rundt i meget små cirkler lige omkring satellitsenderens position. Efter et par runder udbrød han: “Der er den”. Det han havde set var et lille aluminiumsrør, der stak op af sneen, med en lille antenne på toppen. Alt andet var dækket. Vi var imponerede, han må have øjne som en ørn. Kort efter landingen fandt vi enden af sprængsnoren, der er det eneste vi skal have fat i for at affyre ladningen. Det var en god dag, alle fem sprængladninger blev fundet, og de ligger nu klar til at blive brugt som nogle af de sydligste sprængninger på den ydre linie, hvor vi vil starte arbejdet de kommende dage. Vi har derfor omdøbt positionerne fra IS7-11 til OS3-7. På det lokale LORITA-slang står O for outer line (ydre linie), S står for sprængning, og tallet angiver nummeret på sprængningen.

I løbet af dagen fløj Twin Otteren op nord på langs den ydre linie for at finde et egnet sted til etablering af et nordligt depot til brændstof og sprængstof. Det lykkedes dem at finde en egnet position, hvilket vil hjælpe os meget, når vi i de kommende dage skal i gang med at montere nye sprængladninger og sætte instrumenter ud på denne del af isen.

BG-holdet, der skal måle vanddybder og tyngde havde deres første rigtige arbejdsdag. De startede ud langs den sydlige del af den indre linie for at begynde målingerne. Det lykkedes dem at få målinger fra 27 positioner langs linien. Arbejdet gik fint, men de var lidt generet af nysneen, der var faldet. Det var nødvendigt for dem at grave ned til den faste is under sneen for at finde et sted, der var stabilt nok til at stille det følsomme gravimeter på. Det betød, at de flere steder skulle grave op til 60 cm dybe huller i sneen inden målingerne kunne begynde.