LORITA-1, 2006

Feltarbejde i april/maj måned nord for Canada/Grønland

Baggrund

Danmark ratificerede FN’s havretskonvention i november 2004. Artikel 76 i konventionen
beskriver de regler, der gælder for at kunne udvide grænserne for kontinentalsoklen udover den eksklusive økonomiske zone på 200 sømil. Danmark har 10 år fra ratifikationstidspunktet til at indsamle de nødvendige data og indsende et krav til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser
(CLCS). Hvis et sådant krav imødekommes vil Grønland opnå retten til undergrunden og til biologiske ressourcer på havbunden ud til en afstand på 350 sømil fra basislinjen. Denne afstand kan udvides yderligere og potentielt omfatte Nordpolen, hvis der kan føres bevis for at Lomonosov Ryggen, en undersøisk ryg i det Arktiske Ocean, er en naturlig forlængelse af det grønlandske landterritorium.

Samarbejde med Canada

Grønland grænser mod nordvest op til Ellesmere Island, som er en del af Canada og for begge lande er der mulighed for at benytte sig af, at Lomonosov Ryggen kan være en naturlig forlængelse af deres respektive landterritorium. For at føre bevis for dette, er det nødvendigt at indsamle både bathymetriske (vanddybde), seismiske og tyngdefelts data, og der er etableret et samarbejde mellem Canada og Danmark (på vegne af Grønland) for at indsamle disse data. Begge lande opnår ganske betydelige fordele ved et samarbejde om at undersøge Lomonosov Ryggen: der spares penge, personale-ressourcer deles og udbyttet af ekspeditionen maksimeres. Endvidere minimeres de miljømæssige påvirkninger af området. Den 27. juni 2005 blev der derfor i Ottawa underskrevet en samarbejdsaftale mellem den Canadiske Geologiske Undersøgelse (som er en del af Natural Resources Canada) og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) (se pressemeddelelsen)

Feltarbejde i april/maj måned

For at undersøge om Lomonosov Ryggen er en naturlig forlængelse af det canadisk-grønlandske fastland undersøger vi jordskorpeopbygningen fra fastlandet og ud i det Arktiske Ocean. Vi anvender den refraktionsseismiske metode, hvor vi med lydbølger kortlægger karakteristiske seismiske hastigheder i undergrunden ned til en dybde på ca. 50 km. Denne hastighedsfordeling giver detaljeret information om fordeling og tykkelse af bjergartslagene i undergrunden. Som lydkilde anvender vi et sprængstof ved navnet Pentolite, der sænkes ca. 100 m ned gennem huller i isen. Lyden, der bliver reflekteret og refrakteret af lagene i undergrunden, bliver optaget af digitale seismometre (lytteinstrumenter) på havisen. Vi affyrer sprængninger på mellem 200 og 400 kg Pentolite med ca. 32 km mellemrum; seismometrene står med ca. 1.3 km mellemrum. Vi indsamler data langs linjer i tre omgange.

De planlagte linjer løber fra fastlandet ud langs Lomonosov Ryggen (omtrent langs den uofficielle midterlinje mellem Grønland og Canada); dertil kommer en tværlinje. Feltarbejdet har base på den canadiske militære station Alert
(se kort og foto). I ekspeditionen deltager ca. 30 personer og der etableres en lille lejr på isen som brændstofdepot og vejrstation cirka i midten af arbejdsområdet. Udstyr og mandskab transporteres ud fra Alert ved hjælp af 3 helikoptere og et fastvinget fly (Twin Otter), alle indchartret til projektet.

Kort over de planlagte opmålingslinjer

Kortet viser de planlagte linjer (seismometre langs de hvide linjer, sprængninger på de røde punkter). Linjerne vil blive opmålt i løbet af en sæson på cirka 6 uger, der strækker sig fra begyndelsen af april til primo maj. Data vil blive optaget med 150 seismometre på hvert linjeafsnit á 200 km. Linjen langs med Lomonosov Ryggen er således 400 km lang og bliver indsamlet i to dele; tværlinjen er 200 km lang.

Arbejdssekvensen for et linjeafsnit er som følger:

  • Bore huller i isen til sprængladningerne og klargøre ladningerne (2 dage)
  • Placere alle 150 seismometre (1 dag)
  • Affyre alle sprængladningerne og indsamle seismometrene (2-3 dage)
  • Indsamle vandybde- og tyngdefelts data ved hver anden af positionerne for seismometrene (sker mens ladningerne gøres klar på den næste linie)
  • Arkivere data fra seismometrene og klargøre disse til næste linie (sker mens ladningerne gøres klar på den næste linie)

Et linjeafsnit er således planlagt til at være opmålt i løbet af 6 dage, men vejr- og isforhold og tekniske vanskeligheder kan forsinke arbejdet.

Miljøet

I Lincoln Hav regionen nord for Grønland er havisen flere meter tyk med endnu tykkere isskruninger og der findes kun mindre områder med åbent vand. Isforholdene er præget af den fremherskende havstrøm i denne del af det Arktiske Ocean, der presser isen ind mod det canadisk/grønlandske fastland. Havisen i dette område er således den tykkeste i hele det Arktiske Ocean.

Bevægelser i havisen kan generere lydtryksniveauer på op til 180 decibel. Den tykke havis forhindrer at havpattedyr, såsom hvaler, kan leve i denne region, idet der kun sjældent findes åbentvandsområder, hvor hvaler kan dykke op til overfladen. Ekspeditionen foregår fra 1. april til starten af maj lige efter polarnatten, hvor lyset er vendt tilbage, og vintersneen endnu ikke er begyndt at smelte. Den biologiske produktivitet i området er lav på grund af det permanente isdække og yderligere reduceret på denne årstid. Indsamlingsproceduren kræver flyvninger langs de planlagte linjer flere gange før sprængningerne bliver foretaget. Det gør det muligt at opdage eventuelle forekomster af sæler eller isbjørne i området.

Samarbejdspartnere

Fra canadisk side:

Natural Resources Canadas Geological Survey of Canada – Atlantic, Halifax

Canadian Hydrographic Survey (CHS) of Fisheries and Oceans

Fra dansk side:

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS)

Farvandsvæsenet (Oceanografisk afdeling)

Danmarks Rumcenter (idag DTU Space)