Syd for Færøerne

Området syd for Færøerne omfatter en stor del af Færø-Rockall Plateauet og grænser mod nord, øst og nordøst op til Storbritanniens, Irlands og Islands 200 sømilsgrænser.

Allerede i 1985 angav den danske regering ved en meddelelse i Statstidende den foreløbige udstrækning af kontinentalsokkelområdet ved Færøerne, hvor råstofudnyttelse m.v. ville kræve tilladelse fra vedkommende myndigheder i Kongeriget. Den herved designerede kontinentalsokkel omfattede dels et område, der tilnærmelsesvis svarer til de nu aftalte sokkel- og fiskerigrænser indenfor 200 sømil, dels et område på Færø-Rockall Plateauet syd for Færøerne. Dette skridt blev taget i lyset af, at der kort forinden var foretaget sokkeldesigneringer fra Storbritanniens og Irlands side i det pågældende område. Efterfølgende bekendtgjorde Island den 9. Maj 1985 en sokkeldesignering, som også overlappede de andre landes designerede områder.

Regeringen afleverede sammen med Færøernes Landsstyre den 2. december 2010 videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsokkelen uden for 200 sømil vedrørende Færø-Rockall Plateauet til Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS). Dokumentationen, der i almindelighed betegnes som en “submission”, blev forberedt af en taskforce, der nedsattes i sommeren 2009 med deltagelse fra både dansk og færøsk side.

En delegation med dansk, færøsk og grønlandsk deltagelse præsenterede på et møde den 31.marts 2011 i FN-hovedkvarteret i New York Kongerigets kontinentalsokkels ydergrænser for området syd for Færøerne. Senere vil CLCS nedsætte en underkommission, som skal behandle submissionen.

Irland, Island og UK har krav, der overlapper det dansk/færøske krav på Færø-Rockall Plateauet. Trods konsultationer mellem alle parterne gennem en årrække, er det endnu ikke lykkedes at nå til enighed om en indbyrdes grænsedragning i området. Irland og UK indgav deres respektive krav vedrørende området den 31. marts 2009, mens Island endnu ikke har afleveret sit krav. Island har i en note dateret d. 5. april 2011 modsat sig CLCS’ behandling af de tre andre landes submissioner under henvisning til den manglende enighed om en fremtidig afgrænsning.