Togt sydvest for Færøerne 2004

Togt sydvest for Færøerne 2004

background image

Multidiciplinært togt sydvest for Færøerne
Formål og metode:

Området sydvest for Færøerne består af

banker (de “røde” områder på kortet),

som formentlig er en naturlig forlængelse

af det færøske sokkelområde. Dette togt

har til formål at indsamle data for at se

om denne antagelse er gyldig. Togtet

består af to hoveddele: indsamling af

refleksions- og refraktionsseismiske data

og indsamling af basaltprøver fra

bankerne.
Seismiske Data

I løbet af juni og juli måned har vi indsamlet

seismiske data over de dybe strukturer langs to 400

km lange linier ved hjælp af “egne jordskælv”,

nemlig et stort system af luftkanoner trukket efter et

skib. Vi registrerede disse brag på en lang stribe

instrumenter (Ocean Bottom Seismometer – OBS),

som vi satte ned på havbunden. Det foregår ved at vi
slipper en OBS med et anker frit ud over skibssiden, så den kan synke ned på havbunden i op til 2.5
km dybde under dette projekt. Når data er indsamlet kan vi akustisk udløse ankeret, og så stiger

OBS’en op til havoverfladen, hvor vi så samler den op på skibet. Det er altid nervøse øjeblikke, når

vi indsamler disse kostbare instrumenter ­ tænk nu hvis den ikke “hører” os, eller sidder fast

dernede eller …. Det skete faktisk for os på dette togt; vi fik ikke noget svar fra en OBS, og vi

måtte i første omgang forlade positionen uden instrumentet ­ og uden de data det havde indsamlet.

Men som en ekstra “forsikring” er der en indbygget en reserveløsning. Hvis OBS’en ikke har hørt

fra os inden et på forhånd fastsat tidspunkt, slipper den alligevel sit anker og stiger så forhåbentlig

op til overfladen. Så gælder det om at være på plads og samle det fortabte og temmelig dyre

instrument op. Det lykkes for os denne gang, og data var dertil intakte, så vi kunne drage et

lettelsens suk.
På OBS’erne registreres vidvinkel data, der kan
modelleres til en hastighedsmodel af hele

jordskorpens struktur langs linierne.

Hastighedmodellerne danner baggrunden for at

vi kan dokumentere den naturlige forlængelse

fra Færøerne og ned på Hatton-Rockall

Bankeområdet. Langs de samme linier ind-

samlede vi refleksionsseismiske data, som

giver detaljerede strukturer i den øverste

(sedimentære) del af undergrunden.

background image

På figuren viser vi et udsnit af data
fra en OBS på den sydlige linie.

“Diving waves” giver os gode

hastigheds informationer i skorpen,

og vidvinkel refleksionerne fra

bunden af skorpen giver os

information om tykkelsen af skorpen.

Med i alt 80 OBS kan vi kortlægge

både hastighedsstrukturen og

tykkelsen af skorpen i stor

detaljegrad.
Boreprøver

På bankerne ved vi fra tidligere undersøgelser at der

findes eksponeret basalt. For at kunne fastslå

relationen mellem disse basalter og de basalter der

danner Færøerne, ønskede vi at indsamle basalt prøver

fra bankerne. Sideløbende med de seismiske målinger

indsamlede vi højopløsnings sparkerseismik og

sidescan sonar data. Disse data dannede baggrund for

at udvælge borepositioner. Det 5 m høje boretårn blev

sat ned på havbunden på 67 udvalgte positioner, hvor

vi forsøgte at bore. I 27 tilfælde fik vi basaltkerner

eller vulkanske bjergarter op, 28 positioner indeholdt

andre bjergarter og 12 positioner endte uden prøver.

Nu skal kernerne analyseres kemisk og dateres, og

sammenholdes med de basaltiske og vulkanske

bjergarter på Færøerne.
Den længste kerne er 5m
lang, og er en basaltkerne

fra Bill Bailey Banke.
Breccieret basalt fra
sydflanken af Lousy Banke

background image

Hvad sker der nu?

Området hvor dette togt foregik er også interessant for andre nationer. Færøerne designerede

området tilbage i 1985, men også Storbritannien, Irland og Island er i gang med at undersøge om de

kan gøre krav gældende udenfor 200 sømil på Hatton-Rockall Bankeområdet. Så selvom vi måske

når frem til, at Færøerne har et gyldigt krav, kan der være andre med samme interesser.
Skibe og instrumenter

Togtet er gennemført i et samarbejde mellem GEUS og Jarðfrøðisavnið (JFS – den Færøske

Geologiske Undersøgelse). Den samlede varighed af togtet var 7 uger i juni og juli. Den seismiske

indsamling foregik med to skibe; ESVAGT Connector fra Esbjerg, som var platform for OBS

udsætning og bjergning og R/V Polar Princess, et norsk seismisk skib tilhørende FUGRO-

Geoteam. Denne del af togtet tog tre uger. Connector fik også tid til indsamling af sidescan sonar

data i ledige perioder, mens Polar Princess sørgede for luftkanon skuddene. Derefter forlod Polar

Princess projektet, og vi fortsatte med Connector, som først indsamlede yderligere sidescan sonar

data samt højopløsnings sparkerseismik. Derefter forsatte Connector som platform for boringerne.

OBS’erne kom fra hhv. GEOMAR i Tyskland og Ifremer i Frankrig. Boreudstyret ejes af den

Britiske Geologiske Undersøgelse (BGS)
De videnskabelige deltagere på togtet kom fra mange institutioner. GEUS forestod togtledelsen og
den løbende dataevaluering af alle datatyper, ligesom en medarbejder fra JFS deltog med vurdering

af boreprøverne. OBS’erne blev håndteret af medarbejdere fra Geomar og Ifremer, og boreudstyret

blev håndteret af medarbejdere fra BGS.
Omkostninger:

Det kostede 13,5 mill. kr at gennemføre togtet, heraf ca. 9 mill. kr til de seismiske undersøgelser.

Det færøske Landsstyre bidrager med halvdelen af indsamlingsomkostningerne.

© Kontinentalsokkelprojektet - a76@a76.dk Frontier Theme