LOMROG 2007 6. feltrapport

Oden, 8. september 2007

Fremsendt af Sofia Rickberg, Det svenske Polarforskningsekretariat

Redigeret af Jane Holst, Henrik Højmark og Torsten Hoelstad, GEUS

Arbejdet uden for Oden

Position: 83° 26.57’N, 000° 05.50’E

Vejret: -5,2°C, 7 m/s, halvklart, ingen nedbør

Nogle af projekterne kræver at forskerne kommer ud på isen for at arbejde. Transporten foregår blandt andet med den medbragte røde helikopter, der også bliver brugt til at finde den bedste sejlrute gennem isen – den såkaldte isrekognoscering. Piloterne Thomas og Geia og helikoptermekanikeren Mart er altid klar til at flyve på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Helikopteren er en Eurocopter Ecureil AS350 fra Kallaxflyg som Sjöfartsverket har charteret til ekspeditionen. Piloterne er erfarne folk, der er vant til at flyve over is og sne. Til dagligt arbejder de i de svenske fjelde omkring Kiruna og hjælper til med redningsaktioner og rundflyvning af turister. Det er nødvendigt med to piloter, når man skal lande på isen. Den ene styrer helikopteren og den anden hjælper med til at bedømme afstanden til isoverfladen.

Der er især to projekter, hvor forskerne har brug for at komme ud på isen for at arbejde. I det ene projekt arbejder Hans Ramløv på vegne af Grønlands Naturinstitut. Han borer iskerner fri fra havisen og smelter dem senere i laboratoriet for at undersøge, hvordan kuldioxid transporteres fra atmosfæren til isen og havet. Det andet projekt er en del af det danske Kontinentalsokkelprojekt, hvor René Forsberg ved hjælp af et gravimeter kontrollerer is og havdybden langs sejlruten. Disse målinger giver sammen med data fra flerstråleekkoloddet på Oden supplerende oplysninger om jorden tyngdefelt og havdybden.

Varme støvler, hue, vanter og solbriller er vigtigt udstyr, når der skal arbejdes på isen. Dette udstyr sørger forskerne selv for at have i orden, men før de bliver fløjet ud på isen bliver de forsynet med en speciel overlevelsesdragt og gevær. Våben er en nødvendighed på havisen, hvor isbjørne strejfer rundt for at finde føde. Der er derfor altid én som holder vagt, mens der arbejdes, for at sikre at man ikke bliver overrasket af en sulten bjørn. Alternativet til helikopteren er en kran, når der skal arbejdes på isen. Hvis skibet ligger stille for at lave CTD-målinger eller for at tage sedimentprøver, så bliver Hans og René hejset ud over skibssiden i en kurv.

Mange personer fra andre forskningsprojekter eller besætningsmedlemmer hjælper ofte til med arbejdet på isen for at komme lidt ud fra skibet. Det er dejligt at få skiftet kulissen og nyde det frie liv på det frosne hav, når man i seks uger har arbejdet indendørs på skibet. Den friske arktiske luft gør godt.

Forskerne, som skal ud på isen for at måle, arbejder oftest om dagen for at holde døgnrytmen og passe måltiderne og andre sociale begivenheder om bord. De kan tage isprøver næsten hvor som helst langs ruten. Forskerne der indsamler vand- og sedimentprøver er ikke så fleksible. Disse prøver skal tages på ganske bestemte positioner, og de må derfor trække i arbejdstøjet, når skibet er nået frem, uanset hvad klokken er. Det samme gælder for helikopterpiloterne, når der skal findes vej i gennem isen. Isrekognoscering bliver foretaget lige så snart styrmanden eller kaptajnen anser det for nødvendigt. I nat var det klokken 0400 UTC-tid.

Helikoptern bruges til isrekognoscering og til at transportere forskerne ud på isen for at arbejde. Foto: Polarforskningssekretariatet.

Forskerne bliver hejset ud på isen ved hjælp af en kran. Foto: Polarforskningssekretariatet.

En ung nysgerrig isbjørnehun cirkler rundt om Oden. Foto: Polarforskningssekretariatet.

Vel ude på isen. Inden arbejdet begynder, kontroller forskerne om der er sprækker i isen under sneen. Foto: Polarforskningssekretariatet.