De nødvendige data

Efter reglerne i artikel 76 i Havretskonventionen skal der primært indsamles data vedrørende havdybder for at bestemme kontinentalskråningens fod og 2.500 m dybdekurven, samt data vedrørende tykkelsen af aflejringer under havbunden for at kunne dokumentere kontinentalsoklens ydre grænse.
Havdybder, også kaldet batymetriske data, måles traditionelt med et enkeltstråle ekkolod, men ved at bruge et flerstråle ekkolod (multibeam) opnår man at dække et meget bredere område end et almindeligt ekkolod, og detaljeringsgraden er højere, da hver enkelt stråle dækker et relativt mindre område end ved brug af et normalt ekkolod.

For at kunne bestemme tykkelsen af de aflejringer, der ligger under havbunden indsamles refleksionsseismiske data. Metoden går kort fortalt ud på at sende lydbølger ned i undergrunden, oftest ved hjælp af en luftkanon. Når lydbølgen rammer et nyt lag i undergrunden, sendes en del af lydbølgen retur til overfladen og registreres af lytteinstrumenter (kaldet hydrofoner, når målingerne foretages til vands). På den måde skabes et billede af undergrunden. Metoden er meget anvendt indenfor olieefterforskning.

Princippet for et flerstråle-ekkolod

Et vifteformet område af oceanbunden bliver kortlagt kontinuerligt og flerstråle ekkoloddet giver således et højopløseligt 3D billede af havbunden. Et konventionelt ekkolod frembringer et 2D bathymetrisk profil langs skibets sejlretning med en enkelt stråle.

Seismiske undersøgelser til havs

Metoden går kort fortalt ud på at sende lydbølger ned i undergrunden. Som lydkilde bruges oftest én eller flere luftkanoner. Når lydbølgen rammer et nyt lag i undergrunden, sendes en del af lydbølgen retur til overfladen og registreres af hydrofonerne, som sidder i et langt målekabel. Data skal efterfølgende behandles for at få et billede frem af undergrunden.