 |
Området nord for Grønland
3D visualisering af bathymetriske data i det Arktiske Ocean baseret på International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean (IBCAO).
Lomonosov Ryggen, der løber fra Grønland forbi Nordpolen og over til den russiske kontinentalsokkel, ses tydeligt ligesom Gakkel Ryggen, som er en aktiv spredningsryg og Morris Jesup Rise, som blev kortlagt i detaljer under LOMROG ekspeditionen i 2007. Det mulige kravområde nord for Grønland (vist med en grå tone), som er baseret på en skrivebordsøvelse samt eksisterende, sparsomme data i området. Det mulige kravområde kan have en størrelse på op til 150.000 km 2. Forudsætningerne for vurderingen er at Lomonosov Ryggen er en naturlig forlængelse af den canadisk/grønlandske kontinentalsokkel, at Lomonosov Ryggen kan regnes for en undersøisk hævning og at tilstrækkeligt tykke aflejringer kan påvises udenfor Hedberg linien
(FOS + 60 sømil). FOS - kontinentalskråningens fod. De uofficielle midterlinier mellem kyststaterne i det arktiske ocean er vist som stiplede sorte linier. Dataindsamling i området nord for Grønland fra 2006 til 2012. Gule linjer: LORITA refraktionsseismiske profiler 2006; grøn linje - LOMROG I sejlrute 2007; rød linje - LOMROG II sejlrute 2009, orange linje - LOMROG III sejlrute i 2012; blå linjer - bathymetriske profiler indsamlet med helikopter i foråret 2009 samt under LOMROG II og LOMROG III; gule linjer - seismiske data indsamlet under LOMROG I, II og III (2007, 2009 hhv. 2012); hvide stiplede linjer - uofficielle midtlinjer. Ét af de mest bemærkelsesværdige kendetegn i det Arktiske Ocean er Lomonosov Ryggen, der løber fra Grønland forbi Nordpolen og over til den russiske kontinentalsokkel. Denne undersøiske ryg har stor betydning for muligheden for at udvide kontinentalsoklen i området nord for Grønland. Hvis det overfor Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser kan dokumenteres, at Lomonosov Ryggen er en naturlig forlængelse af den canadisk/grønlandske kontinentalsokkel og ydermere at Lomonosov Ryggen kan regnes for en undersøisk hævning, er der mulighed for at kontinentalsoklen udvides udover Nordpolen idet 2.500 meter dybdekurven løber langs ryggen. Samme argumentation kan også komme i spil fra den russiske side af det Arktiske Ocean. Med andre ord har de tre involverede lande (Canada, Rusland og Grønland) samme opgave overfor kommissionen og er således "i samme båd".
Benyttes ovenstående antagelser og de få kendte data i området til en skrivebordsøvelse kan et muligt kravområde nord for Grønland beskrives. Her er forudsat at delingen af kontinentalsoklen mellem de involverede kyststater sker efter midterlinjeprincippet. Det mulige kravområde kan således have en størrelse på op til 150.000 km2.
På grund af de vanskelige is- og vejrforhold i området nord for Grønland og de store afstande til nærmeste infrastruktur er dataindsamling her en stor logistisk udfordring. Der eksisterer derfor kun meget sparsomme data fra området nord for Grønland, som kan bruges i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet. I en artikel (Challenges of collecting data for article 76 in ice covered waters of the Arctic
- pdf-fil ~2,5mb) til ABLOS 2008 mødet
er der nærmere gjort rede for disse forhold. For at fremkomme med et realistisk dataindsamlingskoncept blev der i 2002 gennemført et forprojekt, der udarbejdede en plan for indsamling af data nord for Grønland. I juni 2005 blev en formel aftale med henblik på et samarbejde om dataindsamling og tolkning indgået med det canadiske kontinentalsokkelprojekt. Denne aftale har sidenhen dannet basis for et meget tæt samarbejde mellem Canada og Danmark med henblik både i områderne nord for og syd for Grønland.
Siden foråret 2006 er der gennemført seks vellykkede dataindsamlingsaktiviteter i området nord for Grønland, de fleste i samarbejde med Canada og Sverige:
- LORITA
ekspeditionen i foråret 2006 - indsamling af refraktionsseismiske data med den canadiske militærstation Alert på Ellesmere Island som basis.
- LOMROG
togtet i sommeren 2007 med den svenske isbryder Oden i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat og med den russiske atomisbryder 50 let Pobedy som støtteisbryder – indsamling af primært bathymetriske, seismiske og gravimetriske data. En canadisk søopmåler deltog i togtet.
- Indsamling af bathymetriske og gravimetriske data
fra havisen i foråret 2009 med en canadisk islejr ved Ward Hunt Island som basis.
- Indsamling af flybårne geofysiske data
i foråret 2009 på begge sider af Lomonosov Ryggen.
- LOMROG II
togtet i sommeren 2009 med den svenske isbryder Oden og igen i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat - indsamling af primært bathymetriske, seismiske og gravimetriske data. En canadisk og en russisk søopmåler deltog i togtet.
- LOMROG III
togtet i sommeren 2012 med den svenske isbryder Oden i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat - indsamling af primært seismiske, bathymetriske og gravimetriske data samt bjergartsprøver fra Lomonosov Ryggen ved bundskrab.
Projektet har således fulgt det i 2002 udviklede koncept for dataindsamlingen. Med LOMROG III togtet i 2012 er arbejdet med at indsamle data i området nord for Grønland indenfor Kontinentalsokkelprojektets rammer afsluttet. Det forventes, at de indsamlede data kan danne det tekniske grundlag for et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i området nord for Grønland. Kravet forventes indgivet til FN inden udgangen af 2014.
Se en DR2 dokumentar om LOMROG III togtet fra 13. februar 2013 med titlen Erobringstogt til Nordpolen.
Læs mere om togtet i Martin Breums bog Når Isen forsvinder.
|
