Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
SitemapUdskriftsvenlig

8. Feltrapport

Receiver på isen, der ikke er blevet dækket af sne. Under disse forhold er det let at finde instrumenterne. Køletasken holder batterier og datalogger varme. Tasken er forbundet med et seismometer, der står til venstre for tasken. Seismometeret opfanger bølgerne fra sprængningerne.
Forstør billede


Trine Dahl-Jensen fra GEUS starter ud på eftersøgning af receivers på isen.
Forstør billede


Tankning af helikopter på isen.
Forstør billede
Alert 17. april, 2006
Fremsendt af Ron Verral og Trine Dahl-Jensen
Redigeret af Henrik Højmark Thomsen, GEUS

Jagten på de efterladte instrumenter med nye data
Den 13. april, 2006
Vejret i Alert: -22 grader, sol, let vind.

Endelig blev det flyvevejr, og vi startede ud for at finde de resterende 43 receivers, som vi måtte efterlade på isen den 9. april (Læs 6. Feltrapport). Vi var oppe i mod to ting. Dels havde isen flyttet sig under vores vejrfaste dage i Alert, og så var der faldet en del sne, som kunne dække receiverne. Twin Otteren startede først ud med kurs mod brændstofdepotet på den sydlige del af den indre linie for at få en nyt sæt koordinater på dette punkt. Ud fra dette sæt nye koordinater fløj de dernæst op langs den formodede linie mod nord og spottede ret hurtigt rækken af receivere, hvis nye positioner via radio blev sendt til to helikopterhold, der skulle indsamle instrumenterne. Vi fandt alle receiverne på nær to, som vi efter en intensiv jagt måtte erklære for tabte. De ligger derude et eller andet sted og er sandsynligvis blevet dækket totalt med sne. Under indsamlingen af de øvrige kunne vi konstatere, at specielt fem af instrumenterne var næsten dækket af sne, og at det kun var det orange låg på køletaskerne med batterier og datalogger, der stak op over sneen. De sorte affaldssække med sne var på disse fem positioner helt dækket af sneen, og vi mener, at vi er heldige, at vi har fundet så mange instrumenter efter snevejret og den kraftige snefygning. Den anden gode nyhed i dag var, at receiverne indeholdte fine data, og at vi kunne konstatere at køletaskerne er ret gode til at holde tingene varme, da temperaturen af apparaturet inde i taskerne kun var omkring frysepunktet. Det giver os lidt mere fleksibilitet i det fremtidige arbejde, idet vi ikke behøver at bekymre os så meget om, at dataloggerne og batterierne fryser. Vi har taget nogle billeder af indsamlingen, der viser hvor svært det kan være, at finde tingene.

Efter vi havde indsamlet receiverne, skulle vi finde de fem nordlige sprængladninger ved positionerne IS7-11, som vi ikke fik fyret af den 9. april (Læs 6. Feltrapport). De kan bruges igen på det fortsatte arbejde langs den ydre linie, der strækker sig endnu længere ud i Polhavet i forlængelse af den indre linie. Vi havde en ganske god idé om, hvor vi skulle lede, da alle ladningerne er forsynet med en lille satellitsender, der sender sin position til Alert, hvor vi via en hjemmeside kan følge dem. De skulle alle ligge med ca. 30 km mellemrum, og de første tre fandt vi da også let. De lå fuldstændig, som vi havde forladt dem. Men da vi nåede frem til position IS10 var der intet at se. Det undrede os meget, da satellitsenderen stadig sendte sin position, og efter at have fløjet en del rundt med helikopteren for at spejde efter stedet uden at finde noget, fortsatte vi til den sidste position IS11, som igen var let at finde. På det tidspunkt manglede helikopteren brændstof, og vi fløj derfor til islejren i nærheden for at tanke. Her fik vi dobbeltchecket position af den manglende sprængladning via radioen til Alert. Og sandelig om positionen ikke var rigtig. Vi havde kigget det rigtige sted, og vi fløj derfor atter ud til gemmestedet. Her skiftede vi taktik, og i stedet for at kigge i et stort område efter noget synligt så fløj piloten Gerard Hartery rundt i meget små cirkler lige omkring satellitsenderens position. Efter et par runder udbrød han: "Der er den". Det han havde set var et lille aluminiumsrør, der stak op af sneen, med en lille antenne på toppen. Alt andet var dækket. Vi var imponerede, han må have øjne som en ørn. Kort efter landingen fandt vi enden af sprængsnoren, der er det eneste vi skal have fat i for at affyre ladningen. Det var en god dag, alle fem sprængladninger blev fundet, og de ligger nu klar til at blive brugt som nogle af de sydligste sprængninger på den ydre linie, hvor vi vil starte arbejdet de kommende dage. Vi har derfor omdøbt positionerne fra IS7-11 til OS3-7. På det lokale LORITA-slang står O for outer line (ydre linie), S står for sprængning, og tallet angiver nummeret på sprængningen.

I løbet af dagen fløj Twin Otteren op nord på langs den ydre linie for at finde et egnet sted til etablering af et nordligt depot til brændstof og sprængstof. Det lykkedes dem at finde en egnet position, hvilket vil hjælpe os meget, når vi i de kommende dage skal i gang med at montere nye sprængladninger og sætte instrumenter ud på denne del af isen.

BG-holdet, der skal måle vanddybder og tyngde havde deres første rigtige arbejdsdag. De startede ud langs den sydlige del af den indre linie for at begynde målingerne. Det lykkedes dem at få målinger fra 27 positioner langs linien. Arbejdet gik fint, men de var lidt generet af nysneen, der var faldet. Det var nødvendigt for dem at grave ned til den faste is under sneen for at finde et sted, der var stabilt nok til at stille det følsomme gravimeter på. Det betød, at de flere steder skulle grave op til 60 cm dybe huller i sneen inden målingerne kunne begynde.

Receiver på isen næsten dækket af sne. Det er kun de orange låg på køletasken, der stikker op.
Forstør billede
John Boserup fra GEUS i gang med at indsamle receivers på isen.
Forstør billede
John Boserup stuvet sammen med 17 receivere i helikopteren, som en sardin i en dåse. Til trods for den trange plads, så lykkedes det ham faktisk, at få skænket en kop te fra termokanden på vej tilbage med instrumenterne.
Forstør billede


Besøg ved sprængladningen ved position IS11. Alle tre affaldssække med sne, der bruges som markering, ses tydeligt. Til højre ses den lille røde satellitsender, der hele tiden sender sin position til Alert. Rullen med sprængsnor måtte vi grave fri fra sneen. Den forbinder sprængladningerne, der hænger 100 meter nede i havet under isen, med overfladen. Det er kun den vi skal have fat i for at affyre ladningerne
Forstør billede
Målinger af vanddybde og tyngde på isen. Det var nødvendigt at grave ned igennem sneen til den faste is for at finde et stabilt underlag til instrumenterne.
Forstør billede
En typisk udsigt fra helikopteren under flyvning over havisen. Den store isryg i baggrunden er presset op, hvor tidligere isflager er stødt ind i hinanden.
Forstør billede


VHF relæstationen på Merv's Peak. Udsigten er fantastisk. Det var en perfekt vindstille dag på dette sted. Man kan se 600 meter ned på det frosne Polhav.
Foto: Kelly Bentham.
Forstør billede
Den 14. april, 2006
Vejret i Alert: -26,9 grader, sol, let vind.

Planen for dagen var at få installeret de nordligste sprængladninger på den ydre linie, men allerede fra morgenstuden måtte vi sadle om, da et stort skysystem bevægede sig ind over arbejdsområdet mod nord. Vi besluttede derfor at montere de to manglende sprængladninger mod syd på den ydre linie OS1-2. Det lykkedes at få monteret OS1 og få boret hullet til OS2, men vi nåede ikke at få sprængladningerne installeret i hullet, da der hurtigt kom tåge og lavthængende skyer ind over området og gjorde videre arbejde umuligt. Der var ikke andet at gøre end at returnere til Alert, hvor vejret var pragtfuldt. Her ventede vi nogle timer på bedre vejr på isen, men desværre blev vejret ikke bedre, tværtimod skiftede de lave skyer retning og begyndte at bevæge sig ned langs linien mod syd.

Det frigjorde helikopterne, så vi kunne få installeret en VHF-repeater station på toppen af et fjeld nær Alert. Den skal hjælpe os med at have bedre radiokontakt med helikopterne, når de arbejder på isen. Vi havde i de forrige dage haft en hel del kommunikationsproblemer med helikopterne, specielt når de stod på isen. Det skal den nye relæstation råde bod på. Fjeldet, der er 600 meter højt, ligger omkring 40 km nord for Alert. Officielt har toppen intet navn, men lokalt kaldes den Merv's Peak efter Merv Black som for mange år siden foreslog, at netop denne top ville være et godt sted at installere en relæstation.


Kort over den ydre linie. Grønne ellipser viser de planlagte sprængningssteder. Den 17. april er der monteret ladninger fra OS1 til OS7, og vi mangler således kun de 4 nordligste. De grønne firkanter med flysymbolet - Cache IS og Cache OS viser henholdsvis det sydlige brændstofdepot, vi brugte under arbejdet på den indre linie, og det nordlige depot, der skal anvendes under arbejdet mod nord. Den hvide firkant med det røde kryds er den bemandede islejr, der også fungerer som depot for brændstof og sprængstof. Alle de små røde prikker langs linien er positioner, hvor der skal installeres instrumenter på isen. Her den 17. april er der installeret 70 stk.
Forstør billede
Den 15. april, 2006
Vejret i Alert: -24 grader, vindstille, overskyet om morgenen, sol senere på dagen.

Afgangen fra Alert blev udsat til 11:30 lokal tid på grund af skyer og tåge over den sydlige del af den ydre linie, og den nordlige del var dækket af lave skyer. Men så var det også af sted. Twin Otteren fløj til islejren med mere brændstof og et læs receivers til opsætning senere på dagen, og de tre helikoptere startede ud på linien. Det første job for de tre helikopterhold var at få installeret sprængladninger ved position OS2 på den sydligste del af den ydre linie. Det lykkedes endeligt, og resten af dagen have de tre hold travlt med at få installeret receiverne langs linien. Det blev en dag med mange starter og landinger på isen efter et helt ensartet mønster. Først landing på isen, og så skulle vi ud af helikopteren med et instrument. Dernæst skulle vi skovle sneen væk, så instrumentet kunne komme til at stå på isen. Og endelig skulle der fyldes sne i sorte affaldssække for at markere stedet. Så var det af sted til næste punkt, som kun lå 30 til 40 sekunders flyvning længere fremme. Vi fik efter en lang dag installeret 70 instrumenter langs linien og vendte først tilbage til Alert kl 23.00 om aftenen.


Den 16. april, 2006
Vejret i Alert: -27 grader, vindstille, overskyet om morgenen, sol senere om aftenen.

Det blev en halv vejrfast dag i Alert kun med Twin Otter flyvning. Den havde travlt med at flyve brændstof og sprængstof helt ud til det nordlige depot i den nordlige ende af den ydre linie. Vi havde håbet på, at blive færdige med at installere sprængladninger og instrumenter langs den ydre linie, men vejret tillod desværre ikke helikopter flyvning langs linien på grund af lave skyer.


Den 17. april, 2006
Vejret i Alert: -31 grader, tåge, klaring sent på eftermiddagen.

Igen en dag med tvivlsomt vejr langs den ydre linie. Lave skyer og tåge forhindrede helikopter flyvning fra morgenstunden. Twin Otteren stak dog af sted, og den havde igen travlt med at flyve brændstof ud til det nordlige depot på den ydre linie, så helikopterne kan tanke her under det kommende arbejde. Under dette arbejde fik vi hele tiden lokale vejrrapporter, og omkring kl 13:00 så det ud til at blive bedre. Kl 14:00 stak helikopterne af sted, men de nåede dog ikke længere end ca. 200 km nord for Alert, før de igen måtte vende på grund af tiltagende tåge og dårlige flyveforhold.
Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Tirsdag 21. Juli, 2009
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!