Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
SitemapUdskriftsvenlig

LOMROG III i 2012 med den svenske isbryder Oden

logoFeltrapporter
 

LOMROG III togtrapport

Togtrapporten beskriver i detaljer de projekter, der blev gennemført under LOMROG III.
Download rapporten a76.dk/xpdf/lomrog-III_cruise-report.pdf pdf-fil, ~13mb.
 

LOMROG III togtets resultater

Togtleder Christian Marcussen ( ), GEUS

Det danske kontinentalsokkelprojekt har i sommeren 2012 i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat gennemført LOMROG III togtet med den svenske isbryder Oden til området nord for Grønland. Togtet er en fortsættelse af LOMROG I togtet i 2007 og LOMROG II togtet i 2009. Omkostningerne forbundet med togtet blev fordelt mellem Danmark (80%) og Sverige (20%). (LOMROG er en forkortelse af Lomonosov Ridge off Greenland)

Togtets hovedopgaver i forbindelse med det danske kontinentalsokkelprojekt var at indsamle forskellige datatyper, der er nødvendige for at dokumentere et eventuelt krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil, herunder:

  1. bathymetriske data (havdybdedata) med Oden's flerstråle ekkolod (multibeam ) langs flankerne af Lomonosov ryggen til bestemmelse af foden af kontinentalskråningen og 2500 meter dybdekurven
  2. refleksions- og refraktionsseismiske data i Amundsen bassinet for at kunne kortlægge aflejringernes tykkelse under havbunden
  3. supplerende bathymetriske data ved hjælp af skibets helikopter
  4. gravimetriske data (tyngdefeltsdata) fra skib og på isen
  5. geologiske prøver med bundskrab fra selve Lomonosov Ryggen
  6. CTD (Conductivity, Temperature, Depth) data for at kunne behandle de indsamlede multibeam data.
  7. Støtte til danske og svenske forskningsprojekter (læs mere om de svenske projekter i http://a76.dk/xpdf/polar_arsbok_2012_lomrog-III.pdf (pdf-file ~5mb)).

LOMROG III togtet startede den 31. juli 2012 i Longyearbyen, Svalbard, hvor det også endte den 14. september 2012.

Bathymetrisk kort

Bathymetrisk kort der viser LOMROG III togtets sejlrute (orange linje) i 2012 samt den øvrige dataindsamling i området nord for Grønland fra 2006 til 2012. Grøn linje - LOMROG I sejlrute 2007; rød linje - LOMROG II sejlrute 2009; blå linjer - bathymetriske profiler indsamlet med helikopter i foråret 2009 samt under LOMROG II og LOMROG III; gule linjer - seismiske data indsamlet under LORITA (2006 – refraktionsseismik) & LOMROG I, II og III (2007, 2009 hhv. 2012); hvide stiplede linjer - uofficielle midtlinjer. Baggrundskort IBCAO 3.0
Forstør.
 

I henhold til en aftale med den norske Fram 2012 ekspedition , under ledelse af Yngve Kristoffersen fra Universitetet i Bergen, forsynede Oden ekspeditionens luftpudefartøj Sabvabaa med brændstof og andre forsyninger to gange under LOMROG III togtet. Et medlem af Fram 2012 ekspeditionen blev taget om bord på Oden på vej tilbage til Longyearbyen.

Luftpudefartøjet Sabvabaa tilhørende den norske Fram 2012 bliver forsynet med diesel fra Oden

Luftpudefartøjet Sabvabaa tilhørende den norske Fram 2012 bliver forsynet med diesel fra Oden under det første møde den 3. august 2012 (Foto: Björn Eriksson).
Forstør.

De mange resultater af LOMROG III togtet kunne ikke have været opnået uden det meget gode samarbejde mellem mandskabet om bord på Oden, helikopterbesætningen og videnskabsfolkene. Samarbejdet mellem de forskellige forskningsprojekter gjorde det muligt at udnytte faciliteterne om bord på Oden og dens helikopter på en meget effektiv måde.

LOMROG III togtet var det sidste togt med den svenske isbryder Oden til området nord for Grønland planlagt indenfor rammerne af Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt. Det repræsenterer således afslutningen af et meget succesfyldt samarbejde mellem De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Det Svenske Polarforskningssekretariat. Der er endvidere håbet, at de værdifulde erfaringer med indsamling af data i isfyldt farvand, der er opnået under de tre LOMROG togter i 2007, 2009 og 2012 og EAGER togtet i 2011, kan være af nytte for kommende togter med Oden i det Arktiske Ocean.
 

Aktiviteter relateret til Kontinentalsokkelprojektet

Indsamling af bathymetriske data

Richard Pedersen ( ) og Morten Sølvsten ( ) fra Geodatastyrelsen.

Oden er udstyret med et flerstråle-ekkolod (multibeam) og et penetrerende ekkolod (“chirp”). Under LOMROG III tilbagelagde Oden sammenlagt 3672 sømil. Både bathymetriske data fra Odens flerstråle-ekkolod og data fra det penetrerende ekkolod blev indsamlet kontinuerligt under hele toget. Data blev desuden suppleret med punktmålinger på havisen ved hjælp af Odens helikopter (læs mere).

Også under LOMROG III blev der gjort brug af den "Piruette" teknik, der blev udviklet for Oden under LOMROG I togtet for at kunne indsamle multibeam bathymetriske data under vanskelige isforhold. Teknikken går kort fortalt ud på at finde et sted, hvor isforholdene tillader Oden at dreje om sin egen akse for derved at indsamle multibeam data i en 360° sektor under skibet. Mere information om denne indsamlingsmetode i den 5. Feltrapport fra LOMORG I togtet i 2007. Under LOMROG III togtet var det på flere kritiske steder langs den østvendte flanke af Lomonosov Ryggen nødvendigt at bryde isen i et område for at muliggøre dataindsamlingen.

De bathymetriske data indsamlet under LOMROG III vil blive integreret i en ny version af International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean (IBCAO).

Oversigtskort der viser de bathymetriske data indsamlet under LOMROG III togtet

Oversigtskort der viser de bathymetriske data indsamlet under LOMROG III togtet. De fire profiler der dækker den flanke af Lomonosov Ryggen, der er vendt mod Amundsen Bassinet, er nummereret 1 til 4. Indsamlingen af data (profilerne 1 og 2) var fokuseret på at dække data ”hullet” mellem data indsamlet under LOMROG I i 2007, punktmålinger under LOMBAG i 2009 og LOMROG II. Baggrundskort IBCAO 3.0
Forstør.
 

Indsamling af seismiske data

Thomas Funck ( ), John R. Hopper ( ) fra GEUS, Per Trinhammer ( ) fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og Thomas Varming ( ) fra Råstofdirektoratet i Nuuk

Indsamling af seismiske data i Amundsen Bassinet og på østflanken af Lomonosov Ryggen havde også høj prioritet under LOMROG III. De vanskelige isforhold i denne del af det Arktiske Ocean gør det nødvendigt både at bruge seismisk udstyr specielt udviklet til dataindsamling i isfyldt farvand samt at tilpasse de seismiske operationer til forholdene (læs mere om indsamling af seismiske data i isfyldt farvand).

Oden indsamler seismiske data langs en på forhånd brudt rende i Amundsen Bassinet

Oden indsamler seismiske data langs en på forhånd brudt rende i Amundsen Bassinet (Foto: Thomas Funck).
Forstør.

I løbet af LOMROG III togtet blev der indsamlet 498 km refleksionsseismiske data. Desuden blev i alt 63 sonobuoy udsat, hvoraf 59 sendte data tilbage til Oden. Sonobuoy data bruges blandt andet til at bestemme lydhastighederne i de aflejringer, der ligger under havbunden, for derved at kunne beregne deres tykkelse.

De seismiske data, der er blevet indsamlet under de tre LOMROG togter, vil indgå som en vigtig del af dokumentation for et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i området nord for Grønland. Kravet forventes indgivet til FN inden udgangen af 2014.

Refleksionsseismisk linje

Refleksionsseismisk linje indsamlet i Amundsen Bassinet, der viser den generelt set gode datakvalitet.
Forstør.
 

Indsamling af gravimetriske data

Indriði Einarsson ( ) fra DTU Space

Marine gravimetriske data afspejler bathymetrien samt densitetsfordelingen i jordens skorpe og kappe. Lave gravimetriske værdier kan være relateret til lave densiteter (aflejringer), undersøiske canyons eller grave, mens høje værdier relateres til høje densiteter (fx vulkanske bjergarter), undersøiske bjerge eller rygge. Samtidige målinger af vanddybder og gravimetri gør det muligt at fjerne det bathymetriske bidrag i det gravimetriske signal ved at antage at jordskorpen har en konstant densitet. Dette isolerer det ikke-bathymetriske signal og indikerer densitetsvariationer under havbunden, som bruges til at estimerer aflejringernes tykkelse.

Under hele LOMROG III blev der indsamlet gravimetriske data med et gravimeter som var installeret om bord på Oden. Disse data blev suppleret med 77 gravimetriske målinger på isen foretaget med et bærbart gravimeter. Som tidligere fungerede Oden som en udmærket platform for indsamling marine gravimetriske data. Alle data indsamlet under LOMROG III vil indgå i Kontinentalsokkelprojektets dokumentation data samt tilgå Arctic Gravity Project.

Marin gravimeter (venstre) - gravimetrisk måling (højre)

(Venstre) Marin gravimeter installeret i Odens pumperum (Foto: Indriði Einarsson). (Højre) Indriði Einarsson foretager en gravimetrisk måling på havisen (Foto: Thomas Varming, BMP).
Forstør.
 

Prøvetagning med bundskrap

Christian Marcussen ( ) fra GEUS, Jack Schilling fra NIOZ og Per Trinhammer ( ) fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Bjergartsprøver indsamlet ved hjælp af et bundskrab fra Lomonosov Ryggen kan give værdifulde oplysninger om ryggens oprindelse og dermed styrke argumenterne for en naturlig forlængelse af den canadisk-grønlandske kontinentalsokkel ud på Lomonosov Ryggen.

Den 19. og 20. august 2012 blev der foretaget to bundskrab langs Lomonosov Ryggens østvendte skråning ved at udnytte isdriften. Bundskrabene blev gennemført på vanddybder mellem 3500 m og 2500 m. Det første bundskrab indsamlede ca. 100 kg prøver og det andet ca. 200 kg. Baseret på en præliminær visuel inspektion af prøverne stammer de indsamlede prøver fra selve ryggen og næste alle prøver er dækket af en jern-mangan skorpe. Kun enkelte istranporterede sten blev fundet i prøvematerialet.

Indhaling af bundskrab 2 og eksempler på de indsamlede bjergsartsprøver

Indhaling af bundskrab 2 og eksempler på de indsamlede bjergsartsprøver. Fotoet nederst til højre viser en stor sten (LOMROCK) indsamlet under bundskrab 2 (Fotos: Thomas Funck og Christian Marcussen).
Forstør.
 

Oceanografi: CTD-målinger

Steffen M. Olsen ( ) og Rasmus Tonboe ( ) begge fra Center for Ocean og Is, Danmarks Meteorologiske Institut

Det oceanografiske program under ekspeditionen omfattede løbende CTD målinger (Conductivity, Temperature, Depth) i vandsøjlen samt indsamling af vandprøver. Ud fra målingerne udledes den vertikale fordeling af salt og massefylde som sammen med trykket er bestemm opperationelt at understøtte indsamlingen af bathymetriske og seismiske data i forbindelse med Kontinentalsokke at støtte de danske og svenske forskningsprojekter med oceanografiske data, indsamling af vandprøver samt oceanografisk rådgivning.
 

Opgaven blev udført med succes ved måling på samlet 42 lokaliteter hvoraf 29 var is-stationer, der gjorde brug af mobilt, modulært CTD udstyr i stand til at nå 2000m og mobiliseret med Odens helikopter. Disse stationer blev gennemført på 4 timer på isen sammen med et svensk marinbiologisk forskningsprojekt, der forudsatte samhørende CTD målinger. Tretten skibsstationer, der også dækkede den nedre del af vandsøjlen der generelt udviser mindre variabilitet, blev gennemført med brug af et skibsbaseret CTD udstyr monteret i en 24 flaskers vandhenter karussel. En række projekter udnyttede denne mulighed for indsamling af vandprøver fra veldefinerede vandlag og var involveret i planlægningen og fordelingen af vandprøverne på hver station. I enkelte tilfælde blev benyttet en mere simpel sonde med løbende datalagring (læs mere om et tilsvarende program under LOMROG II togtet i 2009).
 

Oceanografiske data indsamlet af DMI vil indgå i en række videnskabelige projekter med fokus på strukturen af den øvre arktiske haloklin, en for Arktis særegen lagdeling der kraftigt hæmmer udvekslingen af varme mellem det kolde blandingslag under havisen og kernen af den varme atlantiske strømning i 300-500m dybde. En serie vandprøver blev indsamlet for diskrete lag for hver CTD måling med henblik på analyse og senere karakterisering af den komplekse sammensætning af dette lag. Dette inkluderer den isotope sammensætning, nærringssalte og opløst organisk materiale.

Kort der viser positionen af CTD stationerne under LOMROG III togtet

Kort der viser positionen af CTD stationerne under LOMROG III togtet. (S) skibsstationer (X) en-gangs prober og (H) helikopter isstationer.
Forstør.
 

Danske følgeforskningsprojekter

Havisalgers fotobiologi og strukturerende effekter i det Arktiske Ocean

Lars Chresten Lund-Hansen ( ) og Brian Sorrell ( ) begge fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet i samarbejde med Hans Ramløv fra Roskilde Universitet og Søren Rysgaard fra Grønlands Naturinstitut

Isalgers bidrag til den globale produktion af kulstof er vanskelig at estimere, men den kan være op til 5% af den m at undersøge gradienter i algebiomasse og deres adaptation til lysintensi at undersøge transmissionen og dæmpningen af lys gennem sne og is og i hvilket omfang dæmpningen er styret af sneen eller isen at undersøge hvilke pigmenter isalger i det at undersøge den rumlige fordeling af alger i havis i forhold til isens struktur og indholdet af antifryseproteiner.

Iskerner og havvand blev indsamlet dagligt mellem 2. august og 11. september 2012 (læs mere).

Bunden af en iskerne med synlige brune “klatter” af isalger

(Venstre) Bunden af en iskerne med synlige brune “klatter” af isalger. De nederste 2 cm af iskernen blev skåret af og placeret med bunden op i den blå holder for at holde isen på plads under optagelserne.(Højre) Skitsen i midten viser opsætningen med stykket af is under Imaging-PAM kameraet. ”Light” er lyskilden der udsender lys ved en bestemt (blå) bølgelængde, der får algerne til at fluorescerer og sende (rødt) lys tilbage der opfanges af kameraet, og dermed giver metOden en 2-dimensional fordeling af algerne i isen som et helt almindeligt foto. Med denne metode kan isalgernes fotosynteseparametre også måles. Selve apparatet er bygget ind i en beskyttende (kulde og transport) trækasse, men også for at beskytte isalgerne mod sollys, som vil forstyrre målingerne. Den blå holder ses under kameraet. (Fotos: Lars Chresten Lund-Hansen).Forstør.
 

Karakterisering af bioaktive Gram-positive sporedannende arktiske bakterier

Nikolaj Grønnegaard Vynne ( ) i samarbejde med Lone Gram ( ) begge fra DTU Systembiologi

Formålet med dette projekt var at indsamle prøver fra det Arktiske Ocean og fra disse isolere nye stammer af Gram-positive sporedannende bakterier. Det bioaktive potentiale af de isolerede bakteriestammer vil blive undersøgt, med særligt fokus på antibakterielle stoffer. Ombord på isbryderen Oden blev der indsamlet prøver af sediment, mudder, iskerner og vandsøjlen. I alt blev der taget 143 prøver, hvoraf 23 blev indsamlet af et svensk forskningsprojekt om bord på Oden (læs mere).

De indsamlede prøver vil blive analyseret ved Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, og effekten af langtidsinkubering samt substratkomponenter vil blive evalueret. Resultater af studiet vil blive publiceret i et videnskabeligt mikrobiologisk tidskrift.

Kovacs isbor (venstre) - sedimentprøve podet på et næringsfattigt vækstsubstrat (højre)

(Venstre) Et Kovacs isbor drevet af en elektrisk boremaskine blev brugt til at indsamle iskerner (Foto: Markus Karasti). (Højre) En sedimentprøve podet på et næringsfattigt vækstsubstrat (Foto: Nikolaj Grønnegaard Vynne).
Forstør.
 

Forskningsprojekt om havsistemperatur

Gorm Dybkjær ( ) og Rasmus Tonboe ( ) begge fra Center for Ocean og Is, Danmarks Meteorologiske Institut

Havis-temperatur projektet, som blev gennemført på LOMROG-III togtet, havde til formål, at indsamle et stort datasæt af samtidige målinger af sne- og istemperaturer målt fra satellit, skib og direkte fra isen. Analyser af dette datasæt vil give os værdifuld viden om de fysiske sammenhænge mellem luft, sne, is og vandtemperaturer. Denne viden er vigtig til udvikling af termodynamiske modeller og i forbindelse med udvikling af algoritmer til remote sensing baserede målinger.

Sne- og istemperaturer blev målt med infrarød- og mikrobølge sensorer, som var installeret på Oden's øverste dæk, Monkey Island. Desuden blev der målt temperaturer fra 8 massebalancebøjer monteret på havisen mellem Grønland og Nordpolen, samt ved in situ sne- og ismålinger, som blev udført næsten dagligt under hele togtet (læs mere).

Alle samtidige målinger fra LOMROG-III toget samles i en match-up data base, som vil hjælpe til forståelsen af smelte- og fryseprocessor i Arktis. Dette arbejde bidrager til forståelse og kalibrering af satellit-baserede sne- og istemperatur målinger, som blandt andet anvendes af ocean- og vejrmodeller. Dette vil I sidste ende medføre bedre prognoser fra disse modeller.

Oden set fra helikopter og Massebalancebøje nummer 4

(Venstre) Oden set fra helikopter. På Monkey Island over broen ses de infrarød- og mikrobølge sensorer (rød pil), der var installeret under LOMROG III for at måle temperaturen af havisen. (Højre) Massebalancebøje nummer 4, der blev sat ud på positionen 88.35N 30.77W den 14. august 2012. The gule kasse indeholder data logger, satellit kommunikationsudstyr og batterier. Den hvide stav holder toppen af termistor strengen så en temperaturprofil kan måles fra ca. ½ meter over isoverfladen igennem sneen, isen og ned i havvandet (Fotos: Gorm Dybkjær).
Forstør.
 

Mediehold om bord på Oden under LOMROG III

Martin Breum ( , hjemmeside: www.martinbreum.dk) fra Danmarks Radio DR2 og Kenneth Sorento ( , hjemmeside: www.sorento.dk) fra Kenneth Sorento Film & Photography

Et mediehold fulgte hele LOMROG III togtet om bord på Oden for at dække både Kontinentalsokkelprojektets arbejde og de andre forskningsprojekter. Under togtet gennemførte Kenneth Sorento og Martin Breum både fælles og individuelle projekter. Holdet medbragte eget udstyr, blandt andet et Iridium satellit kommunikationsudstyr til transmission af både tale og data (film). Holdet hovedopgave var at optage materiale (video og interviews) for en 30 minutter lang dokumentar til DR2 (Erobringstogt til Nordpolen udsendt i februar 2013). Læs mere om LOMROG III togtet i Martin Breums bog Når Isen forsvinder

Kenneth Sorento (til højre) og Martin Breum på Nordpolen den 22. august 2012.

Kenneth Sorento (til højre) og Martin Breum på Nordpolen den 22. august 2012.
Forstør

Den 22. august 2012 kl. 21:43 (UTC) nåede Oden den geografiske Nordpol

Den 22. august 2012 kl. 21:43 (UTC) nåede Oden den geografiske Nordpol for syvende gang og for fjerde gang på egen hånd. Ankomsten på Nordpolen blev markeret ved at hejse flagene for de nationer, der var repræsenteret om bord. Efter et glas mousserende vin på broen og det traditionelle gruppebillede på havisen foran Oden fortsatte togtet (Foto: Björn Eriksson).
Forstør.

Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Onsdag 28. Aug., 2013
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!