Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
Udskriftsvenlig

LOMROG II 2009, 5. Feltrapport

Ankomsten til Nordpolen
Ankomsten til Nordpolen blev markeret på traditionel vis ved at hejse et flag for hvert af de lande, der er repræsenteret ombord på Oden: Danmark, Sverige, Canada, Rusland, Tyskland, USA, Spanien, Grønland og Nunavut - en tradition som sikkert alle ekspeditioner, der når Nordpolen, efterlever. Det sædvanlige gruppebillede foran skibet samt et glas champagne stod også på programmet før ekspeditionen fortsatte sydpå. Nogle af togtdeltagerne havde forberedt forskellige aktiviteter, som skulle foregå på Nordpolen som f.eks. stå på hovedet, stryge en skjorte og en del fodboldfans skulle fotograferes med deres klubflag på Nordpolen. Foto: Benjamin Hell.
Forstør foto
Dansk-svensk-canadisk ekspedition når Nordpolen

Fremsendt af Christian Marcussen, GEUS - togtleder
Web-udgave, Torsten Hoelstad, GEUS

22. august 2009
Isbryderen Oden
Position: Nordpolen
Vejret: -2 °C, let vestlig vind, overskyet

I forbindelse med LOMROG II togtet med den svenske isbryder Oden har en dansk-svensk-canadisk ekspedition 22. august kl. 23:04 (dansk tid) nået den geografiske Nordpol. Ekspeditionen er et led i Kontinentalsokkelprojektets arbejde med at indsamle data i området nord for Grønland for at kunne dokumentere et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i dette område.

Nordpolen var dækket af 10/10 havis så Oden måtte - som også i ugerne forinden - bryde en rute igennem til dels svær havis.

Der befinder sig i alt 60 besætningsmedlemmer og forskere på Oden, en 108 meter lang polar isbryder med en maskinkraft på 25 000 hk. Ekspeditionen udgik fra Longyearbyen på Svalbard den 31. juli og skal være tilbage sammesteds den 10. september.

Nordpolen var ikke i sig selv et mål for ekspeditionen, men den ligger på et af de profiler, der er planlagt for at fremskaffe den nødvendige dokumentation for en udvidelse af den grønlandske kontinentalsokkel ud over 200 sømil i henhold til FN's havretskonvention. I denne forbindelse er specielt to datatyper vigtige - vanddybder (også kaldet bathymetriske data), som jo beskriver havbundens morfologi (form) og refleksionsseismiske data, der kan fastlægge tykkelsen af de aflejringer (som f.eks. sand og ler), der findes under havbunden.

Ruten indtil nu
Ruten indtil nu
Forstør kortet
Her godt halvvejs gennem togtet kan der gøres status for de målinger, der indtil nu er gennemført på togtet:
  • Der er indsamlet meget detaljerede bathymetriske data på begge sider af Lomonosov Ryggen i både det grønlandske og det canadiske interesseområde. Dette er sket med Oden's avancerede flerståle ekkolod samt på havisen med et enkeltstråle ekkolod ved hjælp af skibets helikopter. Disse målinger er planlagt fortsat i den anden halvdel af togtet.
  • Der er indsamlet refleksionsseismiske data langs korte profiler både i Amundsen Bassinet og i Makarov Bassinet. Disse profiler giver et fingerpeg om aflejringernes tykkelse under havbunden, som så kan bruges til at planlægge et tredje togt i området. Den seismiske dataindsamling er blevet vanskeliggjort af isforholdene i området. Under sådanne vanskelige isforhold vil man kun kunne indsamle lange seismiske linier ved brug af to isbrydere, én forrest til at bryde isen, én bagved med det seismiske udstyr på slæb. Denne fremgangsmåde blev brugt under den første LOMROG ekspedition i 2007. Der er planlagt yderligere indsamling af seismiske data i løbet af togtets anden halvdel
  • Jordens tyngdefelt bliver målt kontinuerligt langs Oden's rute med det i skibet indbyggede gravimeter.
  • For at kunne kalibrere flerstråleekkoloddet er der med regelmæssig afstand gennemført målinger af lydhastigheden i vandet. Samtidigt med disse målinger er der blevet indsamlet vandprøver i forskellige dybder.
Til togtet er der knyttet danske, svenske og grønlandsk/amerikanske forskningsprojekter indenfor geologi, biologi og oceanografi, som har indsamlet geologiske, biologiske, vand- og isprøver fra Oden samt på havisen ved hjælp af den ombordværende helikopter.

LOMROG II togtet er et samarbejdsprojekt med det svenske Polarforskningssekretariat og Stockholms Universitet, og som ved Kontinentalsokkelprojektets tidligere dataindsamlingsaktiviteter i det Arktiske Ocean fortsætter det gode samarbejde med det canadiske kontinentalsokkelprojekt. Som noget nyt deltager også en russisk forsker fra VNIIOkeangeologia i Skt. Petersborg. Igennem deltagelse af forskere fra flere lande repræsenterer togtet således på bedste vis det Arktiske samarbejde, som blandt andet blev bekræftet på mødet i Ilulissat i Grønland sidste år mellem udenrigsministrene for de 5 arktiske kyststater.

Kontinentalsokkelprojektet hører hjemme under Videnskabsministeriet og fra dansk side deltager medarbejdere fra Farvandsvæsenet, DTU - Space, Danmarks Meteorologiske Institut, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som er projektleder for den grønlandske del af projektet.

Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Søndag 23. Aug., 2009
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!