Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
 Til forsiden > Grønland > Området nordøst for Grønland
SitemapUdskriftsvenlig

Området nordøst for Grønland

Det mulige kravområde i området nordøst for Grønland. Området har en størrelse på cirka 63.000 km². Den grønlandske eksklusive økonomiske zone er vist med rødt, de norske fra henholdsvis Jan Mayen og Svalbard med gult. 350 sømils begrænsningslinien er vist med blåt, mens de aftalte grænser mellem henholdsvis Jan Mayen og Grønland og Svalbard og Grønland er vist med grønt.

Flerstråle ekkolods data indsamlet i området omkring Østgrønlandsryggen under EAGER2011 togtet. Baggrundsnettet er det nyeste bathymetriske kort over det arktiske ocean fra IBCAO.
Området er afgrænset af de eksklusive økonomiske zoner (EEZ) for Svalbard mod nord, for Jan Mayen mod syd og for Grønland mod vest. Afhængig af hvorvidt Østgrønlands Ryggen kan regnes for at være en undersøisk hævning har det mulige kravområde en størrelse på cirka 63.000 km2.

Siden sommeren 2002 er der gennemført tre vellykkede dataindsamlingsaktiviteter i området nordøst for Grønland blandt andet i samarbejde med Sverige og Norge:

  • 2002 blev der i samarbejde med Bergens Universitet indsamlet refraktions- og refleksionsseismiske data under GEUS2002NEG togtet med det norske forskningsskib Håkon Mosby.
  • I forbindelse med LOMROG I togtet med den svenske isbryder Oden i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat blev der i 2007 indsamlet både bathymetriske og seismiske data ud for Nordøstgrønland.
  • EAGER2011 togtet indsamlede detaljerede bathymetriske data på Østgrønlands Ryggen samt refraktions- og refleksionsseismiske data igen med den svenske isbryder Oden.
  • I forbindelse med et togt med det norske forskningsskib Helmer Hanssen blev der i oktober 2012 indsamlet bundskrab to steder langs flanken af Østgrønlands Ryggen.
Med EAGER2011 togtet er arbejdet med at indsamle data i området nordøst for Grønland indenfor Kontinentalsokkelprojektets rammer afsluttet. Det forventes, at de indsamlede data kan danne det tekniske grundlag for et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil i området nordøst for Grønland. Kravet forventes indgivet til FN inden udgangen af 2013.
Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Mandag 13. Maj, 2013
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!