Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
 Til forsiden > Færøerne > Området syd for Færøerne > Feltarbejde og ekspeditioner
SitemapUdskriftsvenlig

Togt sydvest for Færøerne 2004

background image
Multidiciplinært togt sydvest for Færøerne
Formål og metode:
Området sydvest for Færøerne består af
banker (de "røde" områder på kortet),
som formentlig er en naturlig forlængelse
af det færøske sokkelområde. Dette togt
har til formål at indsamle data for at se
om denne antagelse er gyldig. Togtet
består af to hoveddele: indsamling af
refleksions- og refraktionsseismiske data
og indsamling af basaltprøver fra
bankerne.
Seismiske Data
I løbet af juni og juli måned har vi indsamlet
seismiske data over de dybe strukturer langs to 400
km lange linier ved hjælp af "egne jordskælv",
nemlig et stort system af luftkanoner trukket efter et
skib. Vi registrerede disse brag på en lang stribe
instrumenter (Ocean Bottom Seismometer - OBS),
som vi satte ned på havbunden. Det foregår ved at vi
slipper en OBS med et anker frit ud over skibssiden, så den kan synke ned på havbunden i op til 2.5
km dybde under dette projekt. Når data er indsamlet kan vi akustisk udløse ankeret, og så stiger
OBS'en op til havoverfladen, hvor vi så samler den op på skibet. Det er altid nervøse øjeblikke, når
vi indsamler disse kostbare instrumenter ­ tænk nu hvis den ikke "hører" os, eller sidder fast
dernede eller .... Det skete faktisk for os på dette togt; vi fik ikke noget svar fra en OBS, og vi
måtte i første omgang forlade positionen uden instrumentet ­ og uden de data det havde indsamlet.
Men som en ekstra "forsikring" er der en indbygget en reserveløsning. Hvis OBS'en ikke har hørt
fra os inden et på forhånd fastsat tidspunkt, slipper den alligevel sit anker og stiger så forhåbentlig
op til overfladen. Så gælder det om at være på plads og samle det fortabte og temmelig dyre
instrument op. Det lykkes for os denne gang, og data var dertil intakte, så vi kunne drage et
lettelsens suk.
På OBS'erne registreres vidvinkel data, der kan
modelleres til en hastighedsmodel af hele
jordskorpens struktur langs linierne.
Hastighedmodellerne danner baggrunden for at
vi kan dokumentere den naturlige forlængelse
fra Færøerne og ned på Hatton-Rockall
Bankeområdet. Langs de samme linier ind-
samlede vi refleksionsseismiske data, som
giver detaljerede strukturer i den øverste
(sedimentære) del af undergrunden.
background image
På figuren viser vi et udsnit af data
fra en OBS på den sydlige linie.
"Diving waves" giver os gode
hastigheds informationer i skorpen,
og vidvinkel refleksionerne fra
bunden af skorpen giver os
information om tykkelsen af skorpen.
Med i alt 80 OBS kan vi kortlægge
både hastighedsstrukturen og
tykkelsen af skorpen i stor
detaljegrad.
Boreprøver
På bankerne ved vi fra tidligere undersøgelser at der
findes eksponeret basalt. For at kunne fastslå
relationen mellem disse basalter og de basalter der
danner Færøerne, ønskede vi at indsamle basalt prøver
fra bankerne. Sideløbende med de seismiske målinger
indsamlede vi højopløsnings sparkerseismik og
sidescan sonar data. Disse data dannede baggrund for
at udvælge borepositioner. Det 5 m høje boretårn blev
sat ned på havbunden på 67 udvalgte positioner, hvor
vi forsøgte at bore. I 27 tilfælde fik vi basaltkerner
eller vulkanske bjergarter op, 28 positioner indeholdt
andre bjergarter og 12 positioner endte uden prøver.
Nu skal kernerne analyseres kemisk og dateres, og
sammenholdes med de basaltiske og vulkanske
bjergarter på Færøerne.
Den længste kerne er 5m
lang, og er en basaltkerne
fra Bill Bailey Banke.
Breccieret basalt fra
sydflanken af Lousy Banke
background image
Hvad sker der nu?
Området hvor dette togt foregik er også interessant for andre nationer. Færøerne designerede
området tilbage i 1985, men også Storbritannien, Irland og Island er i gang med at undersøge om de
kan gøre krav gældende udenfor 200 sømil på Hatton-Rockall Bankeområdet. Så selvom vi måske
når frem til, at Færøerne har et gyldigt krav, kan der være andre med samme interesser.
Skibe og instrumenter
Togtet er gennemført i et samarbejde mellem GEUS og Jarðfrøðisavnið (JFS - den Færøske
Geologiske Undersøgelse). Den samlede varighed af togtet var 7 uger i juni og juli. Den seismiske
indsamling foregik med to skibe; ESVAGT Connector fra Esbjerg, som var platform for OBS
udsætning og bjergning og R/V Polar Princess, et norsk seismisk skib tilhørende FUGRO-
Geoteam. Denne del af togtet tog tre uger. Connector fik også tid til indsamling af sidescan sonar
data i ledige perioder, mens Polar Princess sørgede for luftkanon skuddene. Derefter forlod Polar
Princess projektet, og vi fortsatte med Connector, som først indsamlede yderligere sidescan sonar
data samt højopløsnings sparkerseismik. Derefter forsatte Connector som platform for boringerne.
OBS'erne kom fra hhv. GEOMAR i Tyskland og Ifremer i Frankrig. Boreudstyret ejes af den
Britiske Geologiske Undersøgelse (BGS)
De videnskabelige deltagere på togtet kom fra mange institutioner. GEUS forestod togtledelsen og
den løbende dataevaluering af alle datatyper, ligesom en medarbejder fra JFS deltog med vurdering
af boreprøverne. OBS'erne blev håndteret af medarbejdere fra Geomar og Ifremer, og boreudstyret
blev håndteret af medarbejdere fra BGS.
Omkostninger:
Det kostede 13,5 mill. kr at gennemføre togtet, heraf ca. 9 mill. kr til de seismiske undersøgelser.
Det færøske Landsstyre bidrager med halvdelen af indsamlingsomkostningerne.
Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Fredag 4. Dec., 2009
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!