Til forsiden
Om projektet
Fakta
Færøerne
Grønland
 Til forsiden > Fakta > Baggrundsviden > Havretskonvention
SitemapUdskriftsvenlig

FN's havretskonvention

Princippet om "Havenes frihed", beskrevet af hollænderen Hugo Grotius i 1608, har helt op til nyere tid været grundlaget for de internationale regler om havet.

Den nu gældende havretskonvention er indtil videre afslutningen af en udvikling, der tog fart efter den 2. verdenskrig og som har betydet at større og større dele af kontinentalsoklen blev underlagt kyststaternes jurisdiktion specielt med hensyn til udnyttelsen af ressourcerne i vandmasserne og på og under havbunden. Havretskonventionen giver således kyststaterne ret til en eksklusiv økonomisk zone (EEZ) indtil 200 sømil (1 sømil = 1852 meter).

Ydermere giver artikel 76 i konventionen kyststater mulighed for at udvide deres kontinentalsokkel ud over de 200 sømil.

I modsætning til indenfor den eksklusive økonomiske zone får kyststaten i den udvidede kontinentalsokkel kun retten til ressourcerne på og under havbunden.
Med andre ord er ressourcerne i vandmasserne ikke omfattet. Hvis der udvindes ressourcer indenfor den udvidede kontinentalsokkel, skal der betales en afgift til den Internationale Havbundsmyndighed efter nærmere fastsatte regler. Uden for kontinentalsoklen - i det såkaldte "område" - er ressourcerne tillagt menneskehedens fælles arv og forvaltes af Den Internationale Havbundsmyndighed.

Den 29. april 2003 besluttede Folketinget, at Danmark skal ratificere FN's havretskonvention af 1982.
Efterfølgende har også Færøernes Lagting og Grønlands Landsting tiltrådt denne beslutning. Danmark ratificerede havretskonvention på Rigsfællesskabets vegne den 16. november 2004. Læs den danske version af FN's havretskonvention med kommentarer (folketingsbeslutning B75, pdf-fil ~1,5mb).

Grafik
© Kontinentalsokkelprojektet - E-mail:
Sidst ændret : Tirsdag 2. April, 2013
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!