![]() |
Udskriftsvenlig version af siden: "LOMROG II 2009" http://a76.dk/greenland/north/gr_n_expeditions/lomrog_2009/index.html Udskriftsdato: torsdag 9. september 2010 kl. 18:35 Sidst ændret: Mandag 10. Maj, 2010 © Kontinentalsokkelprojektet a76.dk |
Det danske kontinentalsokkelprojekt gennemfører i samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat et togt med den svenske isbryder Oden i 2009 til området nord for Grønland. Togtet (LOMROG II) er en fortsættelse af LOMROG I togtet i 2007 (mere om dette togt på a76.dk/expeditions/lomrog2007/index.html
).
Togtets hovedopgaver i forbindelse med det danske kontinentalsokkelprojekt er at indsamle forskellige datatyper, der er nødvendige for at dokumentere et eventuelt grønlandsk krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil:
Togtet er planlagt til at vare i seks uger fra begyndelsen af august til anden uge af september og starter og slutter i Longyearbyen på Svalbard.
Da Oden i modsætning til 2007 ikke vil være ledsaget af en russisk atomisbryder, vil Oden kun være i stand til at operere i området med lettere isforhold end under LOMROG I togtet. Det forventes at isforholdene omkring Nordpolen vil gøre det muligt at løse de ovenfor skitserede arbejdsopgaver (se kortet nedenfor). Skulle isforholdene i det Arktiske Ocean være for vanskelige vil Østgrønlandsryggen ud for Nordøstgrønland være et alternativt arbejdsområde.
18 personer fra det danske kontinentalsokkelprojekt vil deltage i togtet om bord på Oden. De 18 kommer fra Danmarks Meteorologiske Institut, DTU Space, Farvandsvæsenet, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Ud over at indsamle data til Kontinentalsokkelprojektet er der andre forskningsprojekter fra Sverige, Danmark og Grønland/USA med om bord ligesom to mediefolk fra Nature & Science, en svensk lærer og en svensk kunstner vil følge togtet om bord på Oden. Såfremt de nødvendige midler bevilliges er yderligere togter med Oden planlagt i de kommende år.
Yderligere informationer kan fås hos projektlederen af den grønlandske del af kontinentalsokkelprojektet: Christian Marcussen, GEUS, Øster Voldgade 10, DK-1350 København K, +45 38 14 25 09, e-mail: .