Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"Regler for udvidelsen af kontinentalsoklen"
http://a76.dk/facts/background/regler_udvidelse.html
Udskriftsdato: onsdag 22. november 2017 kl. 12:20
Sidst ændret: Søndag 19. April, 2009
© Kontinentalsokkelprojektet index.shtml


Regler for udvidelsen af kontinentalsoklen

go5_fig2b.jpg
Figur B. Blokdiagram, der viser de to formellinjer (Hedberg linjen(hvid): foden af kontinentalskråningen plus 60 sømil og Gardiner linjen eller sedimentformlen (grøn), hvor aflejringernes tykkelse h mindst skal være 1% af afstanden d). Den resulterende formellinje (orange)udledes ved at kombinere de to formellinjer.

go5_fig2c.jpg
Figur C. Blokdiagram, der viser de to begrænsningslinjer: 350 sømils linjen (rød) og linjen der ligger 100 sømil fra 2500 m dybdekurven (hvid). Den resulterende begrænsningslinje (grøn) udledes ved at kombinere de to begrænsningslinjer.

go5_fig2d.jpg
Figur D. Blokdiagram, der viser hvorledes formel- og begrænsningslinjer kombineres til den endelige ydre grænse for kontinentalsoklen (røde prikker). Den ydre grænse angives ved faste punkter der forbindes med rette linjer, der hver især ikke må være længere end 60 sømil.
I henhold til artikel 76 i FN's havretskonvention kan et land gøre krav på udvidelse af sin kontinentalsokkel ud over 200 sømil, hvis yderkanten af kontinentalmargenen strækker sig længere ud. I de regler, der er fastlagt i artikel 76, indgår to grundlæggende begreber:

Kyststaten kan kombinere de to begrænsningslinjer til den resulterende begrænsningslinje på en sådan måde, at den af to linjer der har størst afstand fra basislinjen i et givet punkt kan benyttes.

Kontinentalsoklens ydre grænse fremkommer endeligt ved at kombinere de to resulterende linjer på følgende måde: ligger formellinjen tættere på basislinjen end begrænsningslinjen gælder formellinjen ellers gælder begrænsningslinjen (se figur D).

For nu at komplicere sagen yderligere gælder der specielle regler for oceanbundsrygge (oceanic ridges) – der ikke er en del af kontinentalsoklen, for undersøiske rygge (submarine ridges) – hvor begrænsningslinjen, der beregnes som 100 sømil fra 2.500 m dybdekurven, ikke kan bruges og for undersøiske hævninger (submarine elevations) – som er en del af kontinentalsoklen.

Den endelige ydre grænse af kontinentalsoklen skal i henhold til havretskonventionen angives ved faste punkter, der forbindes med rette linjer, der hver især ikke må være længere end 60 sømil.