Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"De nødvendige data"
http://a76.dk/facts/background/dokumentation.html
Udskriftsdato: onsdag 26. juli 2017 kl. 20:40
Sidst ændret: Tirsdag 8. Dec., 2009
© Kontinentalsokkelprojektet index.shtml


De nødvendige data

Animation: Jan Rasmussen, DTU Space
Princippet for et flerstråle-ekkolod. Et vifteformet område af oceanbunden bliver kortlagt kontinuerligt og flerstråle ekkoloddet giver således et højopløseligt 3D billede af havbunden. Et konventionelt ekkolod frembringer et 2D bathymetrisk profil langs skibets sejlretning med en enkelt stråle. Mere om dataindsamling med ekkolod på Galathea 3 hjemmesiden. (Figur: Martin Jakobsson, Stockholms Universitet)

Animation: Jan Rasmussen, DTU Space
Seismiske undersøgelser til havs. Metoden går kort fortalt ud på at sende lydbølger ned i undergrunden. Som lydkilde bruges oftest én eller flere luftkanoner. Når lydbølgen rammer et nyt lag i undergrunden, sendes en del af lydbølgen retur til overfladen og registreres af lytteinstrumenter (hydrofoner i et langt målekabel, når målinger foretages til vands). Data skal efterfølgende behandles for at få et billede frem af undergrunden (læs mere om den seismiske metode på geologi portalen ).

I henhold til reglerne i artikel 76 skal der primært indsamles data vedrørende havdybder, for at bestemme kontinentalskråningens fod og 2.500 m dybdekurven og data vedrørende tykkelsen af aflejringer under havbunden for at kunne dokumentere kontinentalsoklens ydre grænse.

Havdybder (også kaldet bathymetriske data) måles traditionelt med et enkeltstråle ekkolod, men ved at bruge et flerstråle ekkolod (multibeam) opnår man at dække et meget bredere område end et almindeligt ekkolod, og detaljeringsgraden er højere, da hver enkelt stråle dækker et relativt mindre område end ved brug af et normalt ekkolod.

For at kunne bestemme tykkelsen af de aflejringer, der ligger under havbunden indsamles refleksionsseismiske data. Metoden går kort fortalt ud på at sende lydbølger ned i undergrunden, oftest ved hjælp af en luftkanon. Når lydbølgen rammer et nyt lag i undergrunden, sendes en del af lydbølgen retur til overfladen og registreres af lytteinstrumenter (hydrofoner når målinger foretages til vands). På den måde skabes et billede af undergrunden. Metoden er meget anvendt indenfor olieefterforskning.