Tilbage Udskriftsvenlig

NYHEDER fra a76.dk

1. oktober 2004
Baggrundsmateriale fra pressemøde
På baggrund af nedenstående invitation afholdt Videnskabsminister Helge Sander et pressemøde om kontinentalsokkelprojektet fredag, den 1. oktober 2004.

Læs fakta-ark, download pressebilleder og materiale, som blev vist på mødet.
Læs pressemeddelelsen fra Videnskabsministeriet

Jagten på Rigets nye grænser
Regeringen vil efter aftale med det grønlandske hjemmestyre i de kommende år kortlægge en af de sidste hvide pletter på verdenskortet, Polarbassinet.
Det samlede projekt, som regeringen vil anvende et trecifret millionbeløb på, omhandler også to andre havområder ved Grønland og to havområder ved Færøerne, som kortlægges i samarbejde med det færøske landsstyre.
Dermed kan Danmarks, Grønlands og Færøernes grænser evt. blive udvidet. Rigsfællesskabet kommer måske på sigt til at omfatte Nordpolen!
På hundeslædeekspeditionernes tid for hundrede år siden handlede det om at komme først. I dag er det afgørende den videnskabelige dataindsamling, som i havområderne omkring Grønland og Færøerne foregår under ekstremt vanskelige forhold til lands, til vands og i luften.

Repræsentanter for medierne inviteres til pressemøde om det udfordrende projekt
Fredag den 1. oktober kl. 12.30 i Videnskabsministeriet, Bredgade 43 i København

Videnskabsminister Helge Sander vil præsentere regeringens forventninger til og perspektiverne bag kontinentalsokkelprojektet. Vicedirektør Kai Sørensen fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) orienterer om det samlede projekt, som omfatter tre havområder ved Grønland og to havområder ved Færøerne, og der vil være frontlinieberetninger fra sommerens feltarbejde - de indledende ekspeditioner med lodskud af vanddybden i Polhavet, målinger med luftkanoner og nedsænkede lytterobotter i op til 2,5 km dybde mv.

  1. Fakta-ark:

    Et multidiciplinært togt sydvest for Færøerne

    - Pressebilleder:

    • Fig 1. Bathymetrisk kort over togtområdet. De to refleksions- og refraktions seismiske liner samt boreprøverne er basis for at dokumentere den narturlilge forlængelse af den Færøske sokkel ned over bankerne med sydvest.
      a76_fakta_ark_2004_1-f1.jpg
    • Fig 2. Et Ocean Bottom Seismometer er kommet op på overfladen efter at have registreret seismiske signaler på havets bund.
      a76_fakta_ark_2004_1-f2.jpg
    • Fig 3. ESVAGT Connector var platform for først Ocean Bottom Seismometer håndtering, og efterfølgende boreoperationerne.
      a76_fakta_ark_2004_1-f3.jpg
    • Fig 4. Udsnit af data fra et Ocean Bottom Seismometer på den sydlige linie. "Diving waves" giver os gode hastigheds informationer i skorpen, og vidvinkel refleksionerne fra bunden af skorpen giver os information om tykkelsen af skorpen.
      a76_fakta_ark_2004_1-f4.jpg
    • Fig 5. Boretårnet er kommet op fra havbundet og kernen bjerget ombord.
      a76_fakta_ark_2004_1-f5.jpg
    • Fig 6. Den længste borekerne kerne er 5m lang, og er en basaltkerne fra Bill Bailey Banke. Ben skal nu analyseres og sammenholdes med basalter fra Færøerne.
      a76_fakta_ark_2004_1-f6.jpg
    • Fig 7. Breccieret basalt fra sydflanken af Lousy Banke
      a76_fakta_ark_2004_1-f7.jpg

    Pilotprojektet nord for Grønland og Canada

    - Pressebilleder:


    Etablering af seismiske stationer i Nordgrønland

    - Pressebilleder:

    • Fig 1. GEUS placerede i sommeren 2004 seismiske stationer i Nordgrønland. En forudsætning for at kunne bevise en naturlig forlængelse er at kende "startpunktet" inde på den grønlandske kyst. Jordskælvsseismiske målinger langs Grønlands nordkyst er første skridt til at kunne karakterisere jordskorpen i Nordgrønland.
      a76_fakta_ark_2004_3-f1.jpg
    • Fig 2. Seismometer ved Frankfield Bay. Tønden føres med Rock-wool og sættes over seismometeret for at isolere, hvorefter en varde bygges over tønden.
      a76_fakta_ark_2004_3-f2.jpg
    • Fig 3. Ved installation af Frankfield Bay stationen havde vi et par ventedage, for at den praktiske planlægning af flyvninger kunne blive optimal. Derfor havde vi mulighed for at se 24 timers data, og minsandten om ikke vi observerede et jordskælv. Det er meget betryggende at kunne konstatere, at alt virker som det skal.
      a76_fakta_ark_2004_3-f3.jpg
    • Fig 4. viser data fra Danmarkshavn, og viser såkaldte Receiver Functions fra et stort antal jordskælv registret i Danmarkshavn. På de viste spor er den lokale information blevet isoleret, og den røde top er signalet fra bunden af jordskorpen - Moho. Ved at addere alle de enkelte spor forbedres signal-støjforholdet.
      a76_fakta_ark_2004_3-f4.jpg
    • Fig 5. "Anatomien af en jordskælvsseismisk station"
      a76_fakta_ark_2004_3-f5.jpg

    Download alle fakta-ark a76_fakta_ark_2004_1-3.pdf (~3,4Mb)


  2. Præsentationerne ved Kai Sørensen, Trine Dahl-Jensen og Morten Sølvsten

    Download pdf-fil - a76_01_10_04_pp.pdf (~2,3Mb)


  3. Baggrundspapir om kontinentalsokkelprojektet

    Download pdf-fil - a76_01_10_04_baggrund.pdf (~3,2Mb)
    - Pressebilleder - kort over: